Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk mukiga og kristen protestant fra Uganda. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2005 klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1. Under den oprindelige asylsag fremgår det af akterne fra UNHCR, at klageren som asylmotiv havde henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygtede myndighederne, idet hans onkel, [A], var tidligere præsidentkandidat, ligesom klageren var flygtet, efter at han i en måned havde været tilbageholdt grundet sin støtte til onklen. Udlændingestyrelsen har [i slutningen af] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig, idet klageren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at hans oprindelige asylmotiv var falskt. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel af de ugandiske myndigheder som følge af sin desertering fra militæret i Uganda og sin tilslutning til militæret i Rwanda. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været udsendt til Sydsudan og Congo, hvor han aktivt deltog i kampe. Klageren var omkring 15 eller 16 år, da han blev udsendt til fronten i Congo. I Congo kæmpede klageren i omkring to år mod forskellige rebelgrupper for Uganda og Rwanda. Herefter opstod en konflikt mellem Uganda og Rwanda, og klageren befandt sig på dette tidspunkt i Rwanda. Videre har klageren oplyst, at han efterfølgende blev sendt tilbage til Uganda, hvor han blev anklaget for at have kæmpet mod sin egen hær. Som følge af anklagerne blev klageren fængslet i et militærfængsel i Kabamba, hvorfra han flygtede og indrejste i Rwanda. Fra Rwanda kom han via UNHCR til Danmark som kvoteflygtning og fik asyl i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1. Idet klageren under sine samtaler i Udlændingestyrelsen og for nævnet har angivet et andet asylmotiv, end han har opgivet til UNHCR under den oprindelige sag, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren oprindeligt har opnået opholdstilladelse i Danmark ved svig. Flygtningenævnets flertal kan imidlertid lægge klagerens forklaring om, at han er flygtet fra militærtjeneste til grund. Uanset klageren på nogle punkter har forklaret divergerende finder Flygtningenævnets flertal, at klageren, der for nævnet fremstod præget af sine oplevelser, har forklaret troværdig og på en måde, der virker selvoplevet. Klagerens forklaring støttes endvidere til en vis grad af de sparsomme oplysninger i de oprindelige akter fra UNHCR, hvoraf det fremgår, at klageren har været i militæret i Uganda. Flygtningenævnets flertal finder således, at klageren ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [slutningen af] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1.” Ugan/2020/3/CHPE
