ugan201912

Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2018. Ansøgeren er ugandisk statsborger og er født og opvokset i byen […]. Hun er etnisk ryankole, tilhører sebei stammen og er kristen af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke været politisk aktiv. Ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter ansøgeren at blive dræbt af sin farbror, der krævede, at ansøgeren skulle lade sig omskære for at modtage sin arv efter faren og efterfølgende har truet med at dræbe ansøgeren, hvis ikke hun opgav den sag, som hun anlagde ved domstolene for at få sin arv. Ansøgeren har til sagen oplyst, at hendes far, som hun kun havde mødt to gange, afgik ved døden i [begyndelsen af ] 2012. [I sommeren] 2012 blev der afholdt et traditionelt begravelsesritual for faren. Ansøgeren fik af farbroren at vide, at hun havde arvet jord efter faren, men at hun skulle lade sig omskære, før hun kunne få sin arv. Ansøgeren nægtede at lade sig omskære, og selv om hendes faster og to andre kvinder flåede hendes tøj af, således at hun fik mærker over hele kroppen, lykkedes det for hende at stikke af. Dagen efter rettede ansøgeren sammen med moren henvendelse på den lokale politistation for at melde overfaldet til politiet. Efterfølgende blev der indledt en retssag, som stod på i flere år, uden at der skete noget konkret i sagen. Det seneste retsmøde blev afholdt i 2018. Ansøgeren har forsøgt at finde en løsning med sin farbror, men farbroren har ikke været indstillet herpå og har truet ansøgeren. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgerens konflikt med sin farbror er en privatretlig jordkonflikt, der ikke i sig selv er asylbegrundende. Ansøgeren har forklaret, at hun og hendes mor anlagde en retssag om retten til den jord, ansøgeren har arvet efter sin far. Retssagen har efter ansøgerens forklaring verseret ved retten, tilsyneladende gennem en årrække som følge af farbrorens udeblivelse fra flere retsmøder. Ansøgeren har forklaret, at hendes farbror har truet hende, og at han har udtalt, at han vil slå hende ihjel, hvis hun ikke opgav retssagen, og hvis hun blev ved med at ringe til ham. Under retssagens forløb, frem til 2016, har ansøgeren boet samme sted i Kampala, hun har deltaget i flere retsmøder, og hun har flere gange selv taget telefonisk kontakt til farbroren, uden at farbroren har opsøgt hende, hverken mens hun boede i Kampala, eller fra 2016 mens hun boede hos moderen. Det beror på ansøgerens egen formodning, at det var farbroren eller nogen med tilknytning til denne, der en nat i [slutningen af] 2016 bankede på hendes dør. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hun modtog den sidste trussel fra farbroren [foråret] 2018, hun udrejste først [cirka tre måneder senere], på hvilket tidspunkt hun havde fået visum til Danmark, og hun søgte først asyl i [efteråret] 2018. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konflikt med farbroren ikke har en sådan karakter eller intensitet, at den er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har været i stand til at modstå kravet om omskæring, og det forhold, at hendes farbror og tante ikke måtte være blevet straffet for at forsøge at omskære ansøgeren ved tvang, kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ugan 2019/12/MNR