Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [område] Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2019, og at han [i vinteren] 2020 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter, at Den Frie Syriske Hær vil rekruttere ham imod hans vilje og træne ham til at kæmpe for dem. Klageren har herom oplyst, at Den Frie Syriske Hær havde kontrollen i området omkring [område] i [by]-provinsen, hvor ansøgeren boede med sin familie i en periode mellem 2014 og 2015. En dag kom Den Frie Syriske Hær til teltlejren og fortalte ansøgeren og andre unge drenge, at de skulle tilslutte sig hæren. Ansøgeren fortalte medlemmerne af Den Frie Syriske Hær, at han ikke ønskede at tilslutte sig hæren, fordi han ikke turde bære våben, og fordi der blev kastet bomber efter dem. De fortalte herefter ansøgeren, at han ville få penge, et godt liv og muligheden for at deltage i en hellig krig. Efterfølgende skete der ikke noget. Klageren har videre oplyst, at han frygter de syriske myndigheder, idet hans fætter på et tidspunkt blev kidnappet af de syriske myndigheder. Ansøgeren deler efternavn med denne fætter, og ansøgeren er derfor bange for, at han ligeledes vil blive kidnappet. Endelig har klageren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive udsat for forfølgelse i Syrien, idet de syriske myndigheder vil betragte ham som værende i opposition til dem, da klageren i en længere periode og forud for sin udrejse fra Syrien havde opholdt sig i [by], som dengang var og fortsat i dag er kontrolleret af oprørsstyrkerne, og da han fortsat har kontakt med familien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klageren udelukkende har fået en almindelig opfordring fra Den Frie Syriske Hær til at tilslutte sig dem, men at han ikke har modtaget trusler eller været udsat for andre overgreb i anledning af, at han ikke har ønsket at gøre dette. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren er i nogen reel risiko for overgreb fra Den Frie Syriske Hær som følge af, at han ikke har ønsket at kæmpe for dem. Hverken klageren eller hans familie har været profileret i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder ikke, at de forhold, at klageren har opholdt sig i [by]-området, at klagerens familie fortsat opholder sig der, og at klageren fortsat har kontakt til familien, indebærer, at klageren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i reel risiko for overgreb, således at han har behov for beskyttelsesstatus, jf. § 7, stk. 2, i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at klageren har navnesammenfald med sin fætter, ikke kan antages at indebære en særlig risiko for klageren. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/95/aca
