Nævnet meddelte i november 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim fra Qamishli. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han i 2008 ved festligheder dagen før Newroz fotograferede folk i hvilken forbindelse, han blev tilbageholdt af sikkerhedstjenesten og under tilbageholdelsen udsat for tortur. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i den syriske hær. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ikke vil aftjene militærtjeneste i Syrien, fordi han er kurder, og kurderne bliver behandlet dårligt. Klageren har videre oplyst, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste, fordi han kan blive tvunget til at slå mennesker ihjel, og såfremt han skal arbejde i et fængsel, vil han blive tvunget til at slå mennesker. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at han har en konflikt med de syriske myndigheder som følge af, at han angiveligt fotograferede folk dagen før Newroz i 2008, da klagerens forklaringer herom er forskellige og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om tidspunktet og omstændighederne omkring tilbageholdelsen de syriske myndigheder, hvilket er en central del af klagerens asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2010 har klageren forklaret, at han var fotograf, og at han dagen før Newroz i 2008 havde taget sit kamera med for at tage billeder for sin egen skyld, og at mens han fotograferede folk, dukkede der en hvid pick-up op med statens sikkerhedsstyrker, der tilbageholdt ham, og at han var udsat for tortur under tilbageholdelsen. Til samtalen [i sommeren] 2020 har klageren derimod forklaret, at han tog billeder og film i forbindelse med hans deltagelse i en demonstration i 2006, og at han som følge heraf blev tilbageholdt af de syriske myndigheder. Ved denne samtale omtalte klageren ikke, at han under tilbageholdelsen havde været udsat for totur. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han dagen før Newroz tog nogle billeder af folk, hvorefter der dukkede en pick-up op med statens sikkerhedsstyrker, der tilbageholdt ham og under tilbageholdelsen udsatte ham for tortur. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han er eftersøgt af sikkerhedstjenesten ”Fayha” til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende herom, og at han ikke har nævnt denne konflikt til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2010, men først har oplyst herom i slutningen af sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2020. Flygtningenævnet finder imidlertid i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder risikerer at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste, og at han derfor isoleret et er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren er ved dom [efteråret] 2013 straffet med fængsel i 40 dage betinget og med et betinget indrejseforbud i 2 år for to tilfælde af trusler efter overtrædelse af straffelovens § 266, i hvilken forbindelse han i begge tilfælde havde truet med en kniv, ved dom af [begyndelsen af] 2018 straffet med fængsel i 14 dage betinget og med et betinget indrejseforbud i 2 år for to overtrædelser af knivloven og et tilfælde af overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer, og ved ankedom af [efteråret] 2019 straffet med fængsel i 4 måneder og et indrejseforbud i 6 år for blandt andet to overtrædelser af knivloven, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved blandt andet ved besiddelse af 200 gram hash med henblik på videreoverdragelse samt gentagne overtrædelser af færdselsloven, herunder blandt andet færdselslovens § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1. Klageren har opholdt sig i Danmark siden [foråret] 2010. Hans familiemæssige relationer i Danmark består af klagerens mor, tre brødre, en søster og hans kone, der er dansk statsborger. Han har gået indtil 9. klasse i Syrien. Han har ikke gennemført eller påbegyndt en uddannelse. Han har arbejdet som vikar i 3 måneder i 2018. Han har åbnet et pizzeria i oktober 2018, som han senere har overdraget til sin bror i 2019, da han ved dom blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Han har ikke haft andet arbejde i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den foreliggende pådømte kriminalitet, at klageren ikke kan anses for at være domfældt for en særlig farlig forbrydelse, som indebærer, at han må betragtes som en fare for samfundet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er grundlag for at udelukke klageren fra opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor fortsat klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2020/89/RILA
