Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold, idet situationen i Syrien var forfærdelig. Klageren oplyste videre, at han havde modtaget trusler, idet han var blevet truet med at få kidnappet sine sønner eller få brændt sit hus, hvis han ikke betalte penge. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at personer, der kom fra områder i Syrien, hvor der foregik væbnede kampe, områder hvor der skete angreb mod civile, eller områder hvor der for nyligt havde fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt måtte anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om forlængelse henvist til, at han frygter at vende tilbage til Syrien, idet han frygter de syriske myndigheder, og han frygter at blive slået ihjel eller kidnappet af ukendte personer, som han er blevet truet af. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han frygter de syriske myndigheder, idet han er eftersøgt, og der foreligger en arrestordre på ham. Arrestordren blev udstedt i slutningen af 2014, og klagerens ven [A] har undersøgt dette. Klageren har endvidere oplyst, at han i 2012-2013 blev fængslet to gange, hvilket formentligt skyldtes, at han hjalp internt fordrevne ved at videregive tøj til dem. Klagerens bror er endvidere forsvundet efter klagerens udrejse. Klageren har hertil oplyst, at klagerens mor efter klagerens udrejse er blevet opsøgt på sin bopæl, hvor der er blevet spurgt efter klageren. Endelig frygter klageren, at myndigheder vil tilbageholde og afpresse ham, idet hans sønner har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet er af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, enig i, at de generelle forhold i Damaskus, hvor klageren kommer fra, ikke længere er af en sådan karakter, at en tilbagesendelse af klageren til Damaskus, vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, ligesom Flygtningenævnet er enig i, at det efter oplysningerne om tiltaltes tilknytning til Danmark ikke vil være særligt belastende for ham, at hans opholdstilladelse ikke forlænges. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans individuelle asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren er eftersøgt af de syriske myndigheder, idet ansøgerens forklaring herom fremstår som udbyggende og utroværdig og som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at klageren under sin oplysning- og motivsamtale [i foråret] 2014 ikke har forklaret om, at han var blevet tilbageholdt af myndighederne i henholdsvis 45 dage og en uges tid, selv om han allerede dengang forklarede om nogle trusler, som han skulle have modtaget. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at rejste han frem og tilbage mellem Libanon og Syrien for at besøge sin ægtefælle og børn i Libanon uden at opleve problemer, og først under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2019 har klageren forklaret, at han måtte betale bestikkelsespenge for at passere grænsen. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han havde planlagt at forlade Syrien på grund af de generelle uroligheder, før han modtog truslerne, og at han udrejste legalt på eget pas. Flygtningenævnet er endvidere af de grunde, der herom er anført Udlændingestyrelsen, enig i, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for overgreb eller forfølgelse som følge af, at hans sønner har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet henviser tillige til, at det fremgår af Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2020 - ”Syria - Military Service” - at familier til militærunddragere ikke i almindelighed oplever nogen konsekvenser af unddragelsen. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at klageren har opholdt sig i Syrien i 5 år efter, at hans ældste søn havde unddraget sig militærtjeneste, uden selv at opleve problemer i den anledning. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at klagerens bror angiveligt er forsvundet/tilbageholdt efter klagerens udrejse, kan ikke føre til en anden vurdering henset til, at klagerens bror beskæftigede sig med illegal valutaveksling. Det bemærkes, at klageren heller ikke før for Flygtningenævnet har forklaret, at han også selv beskæftigede sig med illegal valutaveksling, hvorfor forklaringen herom ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2020/87/ajev
