Nævnet meddelte i november 2020 opholdstilladelse til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [en by i Syrien], Beirut, Libanon. Klageren var oprindeligt statsløs palæstinenser, men i 1989 fik hun syrisk statsborgerskab. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i [efteråret], og at hun i [efteråret] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.Klageren har i [foråret] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har arbejdet på forskellige undergrundshospitaler i byen [en by] i Syrien efter krigens udbrud. Klagerens opgave var at behandle sårede mænd, herunder ved at rense deres sår, give dem den fornødne medicin m.v. Klageren har herom oplyst, at arbejdet på undergrundshopitalerne var meget farligt, men klageren var nødt til at arbejde for at forsørge sin familie, idet hendes mand var blevet alvorligt såret under krigen. Fra 2012 til 2015 opholdt klageren sig i Libanon. Klageren har endvidere oplyst, at hun efter sin udrejse af Syrien i 2012 fik oplyst af sin ægtefælle, at klageren er eftersøgt af de syriske myndigheder. Det beror på klagerens formodning, at hun er eftersøgt af de syriske myndigheder, fordi hun har udført nødhjælpsarbejde på undergrundshopitalerne i [en by]. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund om, at hun i Syrien har udført arbejde som sygeplejerske på felthospitaler, og at hun efter sin udrejse fra Syrien har fået oplyst gennem sin ægtefælle, at hun er efterlyst af de syriske myndigheder, og at hendes navn figurerer på kontrolposternes lister. Forklaringen støttes af baggrundsoplysninger, herunder EASO’s rapport, Syria Targeting of Individuals, udgivet i marts 2020, hvoraf det blandt andet fremgår, at de syriske myndigheder anser bl.a. sundhedspersonale for at være på oprørsgruppernes side. Herefter og efter baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders udbredte anvendelse af tortur mod tilbageholdte personer, har klageren sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse som følge af en tillagt politisk opposition mod regeringen. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. ”Syri/2020/85/HMU.
