Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren og hendes to medfølgende børn er etnisk arabere og sunni muslimer af trosretning fra [en by], Idlib, Syrien. Klageren og hendes to medfølgende børn har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har deltaget i demonstrationer mod det syriske regime. Det fremgår af sagen, at klageren og hendes medfølgende børn indrejste i Danmark [i sommeren] 2016 som familiesammenførte, og at de [i sommeren] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun udrejste af Syrien, da hun tidligere var blevet opsagt som skolelærer fordi hun havde deltaget i demonstrationer mod de syriske myndigheder. Klagerens kollega blev stoppet ved en myndighedspost, og hun blev adspurgt om klageren. Klagerens kollega havde oplyst, at myndighedspersonerne ved kontrolposten spurgte efter klageren, fordi hun stod på en liste over efterlyste. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår udbyggende, påfaldende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har deltaget i 2 eller 10 demonstrationer i 2011, og at klageren under nævnsmødet har forklaret, at hun mener, at hun deltog i 4 - 6 demonstrationer i 2011. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen ikke kunne huske navnet på den kollega, der havde oplyst, at hun ved en kontrolpost var blevet spurgt om klageren, og at klageren ikke kan huske, om kollegaen fortalte om dette til klagerens mor eller brødre. Klageren har derimod under nævnsmødet oplyst kollegaens navn, samt forklaret at kollegaen er forsvundet. Flygtningenævnet finder af den grund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hendes navn har stået på en liste over efterlyste. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har været offentlig ansat skolelærer, men nævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, hvorfor hun holdt op med at undervise. Uanset at Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har forladt sin stilling som skolelærer kan det ikke i sig selv føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdende for syriske tilbagevendte, herunder offentlige ansatte. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at klageren under nævnsmødet har forklaret udbyggende om, at myndighederne har ransaget hendes bolig flere gange, hvor de ledte efter klageren. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun har en konflikt med myndighederne. Nævnet har lagt vægt på, at klageren opholdt sig i over 4 år i Syrien efter, at hun havde forladt sit arbejde uden at have oplevet konkrete problemer med myndighederne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren indrejste i Danmark i 2016 som familiesammenført, og at hun først i 2017 søgte om asyl. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun vil være i reel risiko for forfølgelse af de syriske myndigheder ved en tilbagevenden til Syrien som følge af hendes sønners unddragelse fra militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der efter baggrundsoplysningerne ikke er risiko for, at familiemedlemmer til mænd, der er udeblevet for militærtjeneste, vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, medmindre der er tale om profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klageren og hendes sønner er profileret. De generelle forhold i Syrien kan ikke føre til, at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. eller § 7, stk. 2. Det af klageren yderligere anførte kan ikke føre til andet resultat. På denne baggrund har klageren, som ikke kan anses for profileret, og som forlod sin stilling i 2011, ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren og hendes medfølgende to børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/70/HMU
