Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [By], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien, frygter at blive udsat for tortur eller slået ihjel af oppositionen. Videre, at hun frygter at blive slået ihjel af væbnede grupper, idet hendes far var offentlig ansat i Syrien. Endelig, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun i februar 2012 blev forsøgt kidnappet af fire ukendte mænd fra en oppositionsgruppe på et marked i [By]. Hendes bror blev kidnappet i [efteråret] 2012 og slået ihjel af Al-Nusra. I sommeren 2013 modtog ansøgerens far en skriftlig trussel om, at ansøgeren og familien ville lide samme skæbne som ansøgerens bror. Ansøgeren har videre henvist til, at hendes far arbejdede på et offentligt kontor, og at han derfor blev anset som værende en regimestøtte. Idet hendes far udrejste uden tilladelse, som offentlig ansat, betragtes han som regimeforræder. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de syriske myndigheder, der vil kunne hindre hende i at indrejse i og tage ophold i [By], hvor hun kommer fra og tidligere har boet i en længere årrække. Ansøgeren har gentagne gange bekræftet, at hun ikke personligt har nogen konflikt med de syriske myndigheder. Dette har hun gentaget ved forklaring i Flygtningenævnet dags dato. Ansøgerens angivelige frygt for forfølgelse, fra de syriske myndigheders side, er efter det oplyste baseret på, at hendes far, der nu er afgået ved døden, i 2014 har forladt sin stilling som offentligt ansat i Syrien uden tilladelse. Flygtningenævnet finder ikke efter det oplyste, at dette forhold har en sådan karakter og intensitet, også i lyset af de generelle forhold i Syrien i perioden, at det er sandsynligt, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Det samme gælder oplysningerne om, at ansøgerens øvrige brødre har forladt Syrien. Såfremt ansøgeren tager ophold i [By], er hendes fars og nu afdøde brors angivelige modsætningsforhold til forskellige oprørsgrupper ikke af betydning ved vurderingen af ansøgerens asylretlige stilling. De privatretlige forhold som ansøgeren har påberåbt sig, herunder at hun muligt vil blive anset for at være mor til et barn født udenfor ægteskab, med den følge, at hun skulle risikere religiøst betinget forfølgelse, findes heller ikke at have relevans ved bedømmelsen af ansøgerens stilling ved tilbagevenden til [By]. Flygtningenævnet finder det i øvrigt ikke sandsynligt at nærmere oplysninger om ansøgerens ægteskabelige stilling automatisk vil blive syriske myndigheder eller andre i Syrien bekendt. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger må det lægges til grund, at ansøgeren som enlig kvinde i hvert fald i [By]-området vil have mulighed for at leje bolig og tage arbejde. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at hver tredje husholdning er ledet af en enlig kvinde. Det kan herefter ikke lægges til grund at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien, [By] vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/64/MSI
