syri202062

Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig og kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Klagerne er etniske arabere og sunni-muslimer af trosretning fra Yarmouk-lejren, Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Det fremgår af sagen, at klagerne indrejste i Danmark [i vinteren] 2014, og at de [i sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerne har [i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige klager er i særlig risiko for forfølgelse, såfremt han vender tilbage til Syrien, idet han frygter genindkaldelse til militærtjeneste og da han som offentlig ansat forlod sin stilling ved et direktorat under landbrugsministeriet uden tilladelse. Klagerne har herom oplyst, at familien må opfattes som værende i opposition til de syriske myndigheder, hvorefter deres liv vil være i fare, såfremt de vender tilbage til Syrien. Klagerne frygter endvidere styret i Damaskus, idet klagerne har bragt sønnerne ud af Syrien til sikkerhed i Danmark med det formål, at de kunne unddrage sig militærtjeneste, og hvor sønnerne har fået konventionsstatus. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagernes forklaring om deres asylmotiv vedrørende den mandlige klagers konflikt med Al Shabia og de syriske myndigheder til grund, idet de på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerne under nævnsmødet har forklaret, at den mandlige klager i begyndelsen af krigen blev standset af medlemmer af Al Shabia, der stjal den bil, han kørte i for sit arbejde, og hvori der lå et vigtigt og fortroligt brev. Under nævnsmødet har den mandlige klager endvidere forklaret, at en ven nogle dage før klagernes udrejse af Syrien fortalte, at efterretningstjenesten eftersøgte den mandlige klager på grund af episoden med den stjålne bil og det fortrolige brev. Det fremgår af referaterne fra klagernes samtaler med Udlændingestyrelsen, at de ikke har forklaret herom tidligere. Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de vil være i reel risiko for forfølgelse af de syriske myndigheder ved en tilbagevenden til Syrien som følge af deres sønners unddragelse fra militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der efter baggrundsoplysninger, jf. Country Report fra the Danish Immigration Service fra oktober 2019 ikke er risiko for, at familiemedlemmer til mænd, der er udeblevet for militærtjeneste, vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, med mindre der er tale om profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerne er særligt profilerede. Klagerne har ikke sandsynliggjort, at de ved udrejsen var individuelt profilerede i forhold til de syriske myndigheder, og der er ikke grundlag for at antage, at de er blevet det efterfølgende. Flygtningenævnet finder, at den mandlige klager, som er [antal år] gammel og uden særlig uddannelse, ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive genindkaldt til militæret, når henses til hans alder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af baggrundsoplysningerne overvejende fremgår, at der ikke sker genindkaldelse til militæret af mænd over 42 år. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige klager har været offentligt ansat som chauffør i et direktorat under Landbrugsministeriet. Klagerne har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at de forlod Syrien på grund af de generelle forhold i Syrien, herunder krigen. Det forhold, at den mandlige klager har forladt sin stilling som offentlig ansat efter endt orlov kan ikke i sig selv føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for syriske tilbagevendte, herunder offentlig ansatte, jf. Udlændingestyrelsens landerapport, Syria – Consequences of illegal exit, consequences of leaving a civil servant position without notice and the situation of Kurds in Damascus, juni 2019. Flygtningenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at den mandlige klager har været ansat som chauffør i et direktorat, og ikke kan anses for profileret. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagerne opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/62/EHD