Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Tariq Al-Bab, Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke vil aftjene militærtjeneste i Syrien. Klageren er i den militærpligtige alder og vil, ved en eventuel tilbagevenden til Syrien, blive tvunget til at aftjene militærtjeneste i Syrien og dræbe folk. Klageren blev indkaldt til militærtjeneste, da han var 16 eller 17 år gammel, idet regimet på grund af krigen var begyndt at indkalde folk under 18 år. En dag dukkede nogle personer fra militæret op på klagerens bopæl og fortalte, at klageren skulle møde op på en kaserne inden for få dage, så klageren kunne begynde sin karriere i militæret. Klageren var sikker på, at han ville blive straffet, hvis han ikke meldte sig. Klageren har nu undgået militærtjeneste i fire år uden en god undskyldning, og derfor frygter klageren at blive straffet med fængsel eller døden. Klageren frygter desuden at blive dræbt i krigen. Klageren frygter, at han ikke vil kunne etablere sig i Syrien og stable et liv på benene. Klagerens familie er i Danmark, og klageren har intet tilbage i Syrien. Ved landsrettens ankedom af [sommeren] 2019 blev klageren idømt fængsel i ni måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 og for overtrædelse af våbenloven. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud gældende for seks år. Klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, bortfaldt derved, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militærtjeneste, ligesom han frygter de generelle forhold. Flygtningenævnet kan fortsat lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder således, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sin manglende vilje til at aftjene militærtjeneste vil være i risiko for forfølgelse, og han er derfor isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det skal herefter vurderes, om klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Det fremgår af forarbejderne til Udlændingelovens § 10, stk. 3, at afvejningen af, hvorvidt klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klageren har begået, og som han er straffet for efter blandt andet straffelovens § 245, stk. 1 som udgangspunkt er en særlig farlig forbrydelse, men at klageren ikke i det konkrete tilfælde kan betegnes som en særlig farlig for samfundet, ligesom den begåede forbrydelse ikke i det konkrete tilfælde kan betegnes som særlig farlig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på den udmålte straf og på omstændighederne i forbindelse med episoden. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at klageren havde en mere underordnet rolle i overfaldet, og at overfaldet var udtrykt for et opgør inden for et bestemt miljø, som klageren ikke længere er en del af, og hvor de forurettede i øvrigt også selv var tiltalt under samme sag. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at klageren ikke kan betragtes som en fare for samfundet. Nævnet har foruden ovennævnte forhold lagt vægt på, at klageren alene er dømt for dette ene tilfælde af personfarlig kriminalitet og på, at han ikke har andre domme for kriminelle forhold, ligesom der er lagt vægt på hans unge alder på gerningstidspunktet. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke kan udelukkes fra asyl i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter [A] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2020/61/EDO
