Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborgersamt børn fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [område], Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2016, og at hun [i sommeren] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter de syriske myndigheder, og at klagerens ægtefælle har fået opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at de syriske myndigheder vil anholde klageren og hendes børn, fordi klagerens ægtefælle i hjemlandet har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har videre oplyst, at klagerens ægtefælle udrejste fra Syrien umiddelbart efter, at det blev meldt ud i fjernsynet, at alle, der var født i 1986, var blevet indkaldt til militærtjeneste. Klageren flyttede herefter til sine forældres bopæl. Hun blev ikke opsøgt på sine forældres bopæl af myndighederne, men myndighederne henvendte sig flere gange på klagerens svigerfamilies bopæl, hvor de spurgte ind til klagerens ægtefælles opholdssted. Den sidste gang, myndighederne henvendte sig, blev klagerens svigerfar og svigermor tilbageholdt, og familien har fortsat ikke hørt fra dem. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt konsekvensstatus som følge af, at klagerens ægtefælle blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet har herved lagt vægt på, at der forløb mere end 14 måneder mellem klagerens og klagerens ægtefælles indrejse i Danmark, og at der ikke er oplysninger om, at klageren efter ægtefællens udrejse af Syrien var udsat for overgreb som følge af hans unddragelse af militærtjeneste. Nævnet har tillige lagt vægt på, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2016, men først søgte asyl [i foråret] 2017, og at hun efter det oplyste udrejste legalt af Syrien efter at have været i kontakt med myndighederne flere gange i forbindelse med udrejsen. Klageren og hendes medfølgende børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/57/aca
