Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Midan, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at han [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive fængslet og udsat for tortur af de syriske myndigheder. Klageren frygter endvidere, at han vil blive slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at regimet forfølger alle borgere. Klageren har videre oplyst, at klagerens to sønner har været anholdt, fordi klageren ikke meldte sig som anvist af regimet. Den ene af klagerens sønner afgik ved døden i fængslet. Klagerens bopæl er blevet opsøgt af sikkerhedstjenesten. Klageren var eftersøgt, fordi han angiveligt havde deltaget i demonstrationer mod regimet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Klageren har forklaret, at han i 2012/2013 fik et opkald fra sin hustru med besked om, at sikkerhedstjenesten havde opsøgt bopælen. Mens han derefter opholdt sig 5-6 måneder hos sin søster, var han i telefonisk kontakt med hustruen, der oplyste, at sikkerhedstjenesten fortsat opsøgte bopælen, og hustruen har oplyst, at bopælen fortsat bliver opsøgt. Klageren har videre forklaret, at han måske i slutningen af 2013 rejste til Libanon, hvor han opholdt sig ca. 2 år, og at nogle bekendte oplyste hans ægtefælle om, at han var efterlyst på grund af mistanke om, at han havde organiseret demonstrationer. Heroverfor står, at klagerens søn,[sønnen], til sin oplysnings- og motivsamtale den [i efteråret] 2014 har forklaret, at hans forældre er skilt, at hans far er gift med en syrisk kvinde, og at de bor i Libanon. Det fremgår videre af [sønnens] forklaring, at han er rejst frem og tilbage mellem Syrien og Libanon for at besøge sin far, og det fremgår af [sønnens] pas, at han er ind- og udrejst af Libanon blandt andet [i efteråret] 2012, [i starten af] 2013, [i sommeren] 2013, [i sommeren] 2013 og [i sommeren] 2013. Denne forklaring er i modstrid med klagerens forklaring om, at han i 2012/2013 boede med sin hustru i Damaskus og flygtede til Libanon ca. slutningen af 2013. Klageren har bestridt sønnen [sønnens] forklaring og har oplyst, at han blev skilt fra sin første kone før 2011, og at han ikke har børn med sin første kone. Forklaringerne er imidlertid stærkt modstridende, og når samtidig henses til, at klageren udrejste legalt af Syrien, at han uden problemer kunne få fornyet sit syriske pas på den syriske ambassade i Berlin i 2017, og at klageren har forklaret forskelligt om, hvorvidt det var en ukendt gruppe eller sikkerhedstjenesten, der opsøgte ham, hvornår opsøgningerne startede, om opsøgningerne stoppede, da hans ægtefælle fortalte, at han var udrejst, eller om de stadig pågår og endelig om antallet af opsøgninger, kan Flygtningenævnet ikke lægge klagerens forklaring om, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder til grund. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han er i individuel risiko for forfølgelse eller overgreb. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/56/HMU
