Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Syrien. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i begyndelsen af] 2016 sammen med sine tre børn som familiesammenført med sin daværende ægtefælle, og at klageren og hendes tre børn [i sommeren] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har [i begyndelsen af] 2020 på klagerens vegne klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for alvorlige overgreb eller vilkårlig frihedsberøvelse, idet hun, uden en forudgående tilladelse, har forladt sin offentlige stilling som lærer i Syrien. Klagen har til støtte for påstanden videre oplyst, at hun er i risiko for at komme i myndighedernes søgelys, såfremt hun vender tilbage til Syrien, idet hun i Syrien fortsat er registret som gift med sin tidligere ægtefælle, der ligeledes er eftersøgt af de syriske myndigheder, idet han efter det oplyste har været genindkaldt til militæret. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren er i risiko for forfølgelse, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, som følge af, at klageren forlod sit job som lærer, eller fordi klageren i Tyrkiet arbejdede på en skole, som er i opposition til regimet i Syrien. Der er herved lagt vægt på, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at man som offentligt ansat i Syrien ikke risikerer fængselsstraf, såfremt man forlader sin stilling, men muligt en bødestraf, som der imidlertid gives amnesti fra betaling af. Der er endvidere henset til, at klageren efter sin forklaring til Udlændingestyrelsen aldrig har været politisk aktiv i Syrien eller været tilbageholdt eller mistænkt for politisk aktivitet. Klagerens frygt for at være efterlyst for sit arbejde på skolen i Tyrkiet er alene begrundet i en samtale med [A], imens klageren befandt sig i Tyrkiet. Klageren har forklaret, at [A] var en slags tillidsmand, og at denne i 2014 anmodede klageren om ikke at ringe igen. Klageren har til sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2017 oplyst, at hun ikke spurgte [A], hvorfra han vidste, at klageren var efterlyst. Det er Flygtningenævnets vurdering, at klagerens frygt alene beror på klagerens egen formodning. Klageren har for nævnet endvidere oplyst, at hun har været i kontakt med en tidligere kvindelig kollega, der bekræftede, at hun var på listen, men ikke kunne fremskaffe listen. Endelig bemærkes, at klageren ikke som konsekvens af sit tidligere ægteskab med [B] kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er herved henset til, at klagerens ægtefælle har fået opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, idet han har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet bemærker herved, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Issues Regarding Military Service, October 2019”, fremgår, at det ikke har konsekvenser for familiemedlemmer, at et familiemedlem har unddraget sig militærtjeneste. Endelig har klageren overfor nævnet udbyggende forklaret, at hun er kommet på listen efter Al-Jazeera lavede et indslag i TV om skolen, hvoraf klagerens navn fremgik. Klageren har ikke ved sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret herom. Klageren kan på denne baggrund ikke anses for at være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Som Udlændingestyrelsen lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren som følge af de generelle forhold i Syrien er i reel risiko for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, men som ovenfor anført er risikoen herfor ikke begrundet i klagerens individuelle forhold, og klageren kan derfor ikke gives opholdstilladelse i medfør af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren samt klagerens tre børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/52/RILA
