Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive afhørt og udsat for overgreb af myndighederne som følge af sin fars forhold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes far udrejste fra Syrien [primo] 2013, fordi de syriske myndigheder mistænkte ham for at udleje huse og værelser i Damaskus til syriske flygtninge fra andre steder i landet. Ansøgerens far fik på den baggrund [medio] 2013 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter farens udrejse [primo] 2013 opsøgte de syriske myndigheder ansøgerens bopæl i Syrien 3-4 gange. Ansøgerens mor blev i den forbindelse udspurgt om farens opholdssted. Ansøgerens mor forklarede, at faren var udrejst af landet. Ansøgerens mor fik besked på, at hun skulle give besked, hvis hun fandt ud af, hvor faren var. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter den generelle situation i Syrien, og at hun ikke har noget at vende tilbage til i Syrien. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af ansøgerens pas, at hun er født i Aleppo. Hun har forklaret, at hun er opvokset i har boet i Damaskus, indtil hun udrejste med sin mor i 2013 bortset fra ca. et år, hvor familien var flyttet til Aleppo. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at familien boede i Damaskus også på tidspunktet, hvor ansøgeren blev født, og hvor faderen drev virksomhed i byen. Hun har forklaret, at hendes mors familie bor i Damaskus området, mens hendes fars familie bor mere spredt. Det fremgår af sagens akter, at ansøgerens mor og tre mindre søskende [primo] 2020 rejste tilbage til Syrien som led i frivillig repatriering. Ansøgeren har oplyst, at hendes mor og søskende er flyttet tilbage til deres tidligere kvarter i Damaskus, og at de har etableret sig i eget hus. Flygtningenævnets finder på denne baggrund, at ansøgerens asylmotiv skal vurderes i forhold til risikoen for at lide asylbegrundende overlast ved hendes tilbagevenden til Damaskus. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke personligt er i et modsætningsforhold til myndighederne i Syrien, herunder som følge af faderens forhold. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren udrejste legalt i 2013, og at hun i 2014 var på et længere ferieophold med sin mor, hvor de bl.a. opholdt sig i Damaskus, og hvor de ikke oplevede problemer med myndighederne, bortset fra problemer i forbindelse med udrejse af Syrien. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens mor og tre mindre søskende er rejst tilbage til Damaskus og ikke har oplevet problemer med de syriske myndigheder. Ansøger har forklaret, at ansøgerens mor dog er blevet kontaktet 2-3 gange, hvor myndighederne har spurgt efter ansøgerens far, men hvor der ikke herefter er sket yderligere. Det forhold ansøgerens far i 2016/2017 blev bortført til Syrien kan ikke føre til en anden vurdering. Efter ansøgerens egen forklaring og efter baggrundsoplysningerne kan hun ikke i øvrigt anses som særligt profileret i Syrien på en sådan måde, at hun bringer sig særligt i myndighedernes søgelys, så hun risikerer asylbegrundende overgreb, heller ikke selv om hun ikke bærer tørklæde og går mere vestlig klædt. Den omstændighed, at ansøgeren som en enlig ung kvinde kan have vanskeligt at forsørge sig selv, finde uddannelse og bolig ved en tilbagevenden til Damaskus, udgør socioøkonomiske forhold, som ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har sin mor og nære familiemedlemmer i Damaskus. Flygtningenævnet finder henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, at de generelle forhold i Damaskus ikke er af en sådan karakter, at ansøgeren alene som følge af den blotte tilstedeværelse her vil være i risiko for overgreb omfattet af EMRK art. 3. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/45/DH
