Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og har oplyst at være agnostiker fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at hun [i sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp klagede [i efteråret] 2016 til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. [Primo] 2017 hjemviste Flygtningenævnet sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling i første instans med henblik på en om mulig inddragelse af klagerens svogers asylakter i behandlingen af sagen. [I foråret] 2019 meddelte Udlændingestyrelsen på ny klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I foråret] 2019 har advokat […] på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsen afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter forfølgelse fra de syriske myndigheder, tvangsrekruttering til kurdiske styrker samt forfølgelse eller overgreb, som følge af, at klageren er frafalden fra islam. Klageren har om sin frygt for de syriske myndigheder oplyst, at syriske myndigheders sikkerhedstjeneste forsøgte at pågribe hende [i foråret] 2012 på hendes arbejdsplads. Klagerens arbejdsgiver ventede på klageren ved et busstoppested og fortalte klageren om opsøgningen. Klageren blev opsøgt, fordi hun få dage forinden havde talt i telefon med sin svoger, som havde problemer med myndighederne. Klagerens svoger havde problemer med myndighederne på grund af sin deltagelse i demonstrationer. Klageren rejste ud af Syrien senere samme dag. Klageren fik også efter sin udrejse oplyst af sin arbejdsgiver, at myndighederne var efter hende. Klageren har ydermere oplyst, at hun frygter forfølgelse, som følge af at hun efter flugten fra Syrien boede sammen med sin bror og hans familie i Libanon i næsten 2 år. Klagerens bror flygtede fra Syrien for at undgå militærtjeneste, og fordi han er modstander af Assad-styret. Klagerens bror har endvidere været kidnappet af islamiske grupperinger i omkring en måned. Klagerens øvrige nære familiemedlemmer er også flygtet fra Syrien. Klageren har om sin frygt for YPG oplyst, at hun risikerer at blive tvangsrekrutteret til YPG, og at hun vil være uden mulighed for at købe sig fri af militærtjeneste. Klageren har videre om sin frygt for PKK oplyst, at mens klageren har været i Libanon, er hendes forældre blevet kontaktet af PKK, og de har betalt kompensation til PKK, fordi de ikke havde en søn eller datter, der kunne stå ved en kontrolpost. Efter klagerens udrejse har PKK spurgt til klageren og andre kvinder, og PKK spørger ikke længere til mænd i området, idet mændene er udrejst. Klageren har om sin frygt for forfølgelse og overgreb på grund af klagerens frafald fra islam oplyst, at hun for længe siden har taget afstand fra Islam, og at hun har sympati for Zarathustrismen, men at hun opfatter sig som agnostiker, og ikke frit kan praktisere sin overbevisning. Klageren har videre oplyst, at kurdiske kvinder betragtes som vantro og er i risiko for overgreb fra muslimske fundamentalister. Klageren har endelig oplyst, at hun i Libanon besøgte en kirke dagligt i fire måneder. Klageren har til støtte for sin ansøgning om asyl i første række henvist til, at hendes arbejdsgiver omkring [foråret] 2012 advarede hende om, at myndighedspersoner havde søgt efter hende hos ham. Anledningen hertil skulle være en kortvarig telefonsamtale, som hun [i foråret] 2012 havde med sin svoger, der ringede fra et ukendt nummer i Danmark for i en kortvarig samtale at fortælle, at han og hans familie var kommet godt frem. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring herom til grund. Forklaringen fremstår ikke selvoplevet, men konstrueret til lejligheden, og klageren har forklaret divergerende om, hvad arbejdsgiveren nærmere fortalte hende. [I sommeren] 2015 har hun således forklaret, at arbejdsgiveren sagde til hende, at de personer, der søgte hende, kom fra sikkerhedstjenesten, og at hun derfor formodede at de havde præsenteret sig for ham, mens hun til nævnet har forklaret, at han ikke sagde nærmere om, hvem det var. Flygtningenævnet finder, at oplysningerne om klagerens bror, søster og svogers konflikter med syriske myndigheder sammenholdt med baggrundsoplysningerne ikke sandsynliggør, at klageren ud fra et synspunkt om ”guilt by association” er i risiko for forfølgelse. Forklaringen om, at klageren fra 2012 til 2014 boede sammen med broren og dennes familie i Beirut kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at meddele klageren asyl som følge af risiko for, at hun vil blive søgt tvangsrekrutteret af YPG, den militære del af PYD, som er en søsterorganisation til PKK. Klageren har således ingen konflikter med og er aldrig blevet kontaktet af de nævnte organisationer, og der foreligger ingen oplysninger om, at de på anden måde har søgt at komme i forbindelse med klager. Den omstændighed, at klagerens forældre uden, at der i den forbindelse var tale om overgreb eller trusler, har betalt penge til PKK, kan ikke føre til en anden vurdering. Endelig finder Flygtningenævnet, at der ikke er holdepunkter for, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien som frafalden fra islam vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klageren ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og stadfæster derfor for Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/44/EDO
