Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen [A] i Daraa-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive sat i fængsel, idet han er psykisk syg. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er diagnosticeret med paranoid skizofreni. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvunget til aftjene militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke vil være i stand til at klare den obligatoriske militærtjeneste på grund af sin sygdom. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter krigen i Syrien. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han frygter de følgeskader, som krigen kan få for ham, herunder i værste tilfælde døden. [I foråret] 2020 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at § 31 er til hinder for en tvangsmæssig udsendelse til Syrien. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren isoleret set må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er ved Østre Landsrets endelige dom af [efterår] 2013 udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Dommen omfattede blandt andet overtrædelse af straffelovens § 288 (røveri) og § 119, stk. 3. Ansøgeren er efterfølgende tre gange dømt for overtrædelse af straffeloven. Det følger herefter af udlændingelovens § 10, stk. 3, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter blandt andet udlændingelovens § 7 medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor. Vedrørende hensynet til ansøgerens familie bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens mor efter det oplyste er udrejst af Danmark for adskillige år siden. Oplysningerne om ansøgerens herboende familie er til dels uklare, men det må lægges til grund, at hans nærmeste familiemedlem her i landet er en søster. Det kan ikke, hverken efter ansøgerens egen forklaring eller de øvrige foreliggende oplysninger, lægges til grund, at ansøgerens forhold til sin søster er af en sådan karakter, at det i sig selv kunne begrunde en fravigelse af lovens udgangspunkt. Det må lægges til grund, at ansøgeren har et ikke ubetydeligt antal yderligere familiemedlemmer (ansøgerens mors familie) her i landet. Flygtningenævnet finder ikke, at hverken tilstedeværelsen af disse familiemedlemmer i Danmark eller det oplyste om ansøgerens forhold til disse, eller de øvrige påberåbte forhold, herunder ansøgerens helbredsforhold, kan føre til, at ansøgeren anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/37/LPE
