Nævnet meddelte i juni 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [en by i] Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2015/2016], og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i vinteren 2018/2019] og [i vinteren 2019/2020] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter for sit liv, fordi hun ikke har samarbejdet med al-Nusra fronten. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har arbejdet som engelsklærer på en landsbyskole i [hjembyen]. Al-Nusra fronten har beordret klageren til at holde op med at undervise i engelsk, og hun blev i stedet pålagt at skulle undervise i andre fag på frontens religiøse skole. Klageren fik i den forbindelse at vide, at engelsk var de vantros sprog, og at det derfor var forbudt at undervise i faget. Klageren har videre oplyst, at al-Nusra fronten opsøgte hende to gange, og at hun den sidste gang tilkendegav, at hun ville møde på skolen efter sommerferien. Hun udrejste i [efteråret] 2015 inden starten på det nye skoleår. Klageren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at de syriske myndigheder vil tilbageholde hende. Klageren har til støtte herfor oplyst, at al-Nusra fronten har lavet en liste over efterstræbte personer, at de har videregivet listen til de syriske myndigheder, og at hun fremgår af denne liste. Klageren har endelig henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren efter sin oprindelige forklaring til Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 og ved den senere samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019 og på mødet i Flygtningenævnet vedholdende har forklaret, at klageren ikke på noget tidspunkt er blevet truet af al-Nusra fronten. Det kan således ikke lægges til grund, at klagerens navn skulle fremgå af en liste, som al-Nusra fronten skulle have udarbejdet over efterstræbte personer. Klagerens frygt herfor beror alene på klagerens egen formodning. Der er herved henset til, at hverken klageren eller klagerens [veninde] rent faktisk har set denne liste. Der er endelig henset til, at klageren efter sin egen forklaring ikke på noget tidspunkt er blevet truet af al-Nusra fronten. Klageren har i perioden 2008 og frem til udrejsen i [efteråret] 2015 været offentligt ansat som engelsklærer på skolen [i hjembyen]. Klageren søgte ikke orlov fra sin stilling forud for udrejsen. Klageren er udrejst illegalt af Syrien. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra juni 2019, at det ikke kan udelukkes, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil blive tilbageholdt og afhørt om, hvorfor hun forlod sit arbejde på skolen uden tilladelse, ligesom det må antages, at hun risikerer fængselsstraf herfor. Sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb, for eksempel ved afhøringer og fængslinger, finder Flygtningenævnet at klageren er i reel risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Syrien, som følge af måden, hvorpå hun har forladt sit arbejde. Klageren samt hendes medfølgende barn opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2020/23/mme
