Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra [by], [området], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [vinteren] 2017, og at hun [sommeren] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter myndighederne, at blive bortført og voldtaget af Islamisk Stat og de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes bror i 2012 blev anholdt af myndighederne, da en af hans venner havde skrevet en kritisk artikel på Facebook, som broren efterfølgende kommenterede på. Klageren har endvidere oplyst, at hendes ægtefælle har unddraget sig militærpligt ved at flygte til Danmark, hvorfor hun frygter at blive anholdt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring fra [sommeren] 2017 til grund, mens nævnet ikke kan lægge ansøgerens udbyggende forklaring for nævnet til grund om yderligere afhøringer af sin bror efter løsladelsen og om, at myndighederne skulle have forsøgt at kontakte hendes far. Nævnet kan heller ikke lægge til grund, at klagerens forældre og brødre har fået asyl i Tyskland. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for, hvorfor hun først efter, at hendes advokat havde indleveret indlæg i sagen, er kommet med de nye oplysninger, som hun ikke kan underbygge i forhold til familiemedlemmerne. Nævnet lægger efter klagerens forklaring ved samtalen [sommeren] 2017, som hun har bekræftet for nævnet, til grund, at hun ikke har haft problemer med de syriske myndigheder efter fængslingen af broren i [efteråret] 2012, og at hun herefter har fået udstedt pas og vielsesattest. Efter klagerens ægtefælle udrejste i slutningen af 2014 for at undgå at aftjene værnepligt, har klageren endvidere været i stand til at færdes gennem flere af myndighedernes kontrolposter uden at være blevet udspurgt af myndighederne om hverken ægtefællen eller broren. Klageren har i øvrigt oplyst, at hun ikke på noget tidspunkt har haft konflikter med myndighederne eller andre i Syrien, ligesom hun aldrig har været i kontakt med nogen fra Islamisk Stat. Nævnet kan efter det oplyste ikke lægge til grund, at klageren eller hendes ægtefælle er særligt profileret i forhold til myndighederne i Syrien. Flygtningenævnet finder på den baggrund sammenholdt med de seneste baggrundsoplysninger om konsekvenserne af illegal udrejse under krigen i Syrien og tilbageholdelse af navnlig mandlige familiemedlemmer til højt profilerede personer, der har unddraget sig militærtjeneste, og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Nævnet har herved også tillagt det en vis vægt, at ansøgeren først søgte om asyl [foråret] 2017 kort før, hun skulle føde sit første barn, uanset at hun var indrejst i slutningen af [vinteren] 2017. Den omstændighed, at klageren ved indrejse samtidig med ægtefællen formentlig ville være blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, i form af konsekvensstatus, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren først udrejste knap to år efter ægtefællen, fordi hun i første omgang anså rejsen for farefuld, afventede familiesammenføring og ønskede at afslutte sin uddannelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/57/gdan
