Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim fra [by], [område], Syrien. Klageren har været politisk aktiv i perioden foråret 2011 til 2014, hvor hun demonstrerede til fordel for kurdernes rettigheder. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 2015, og at hun [foråret]2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive anholdt af myndighederne, da hun har været politisk aktiv for pro-kurdere. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har deltaget i en række demonstrationer i en periode fra starten af 2011 til starten 2014. Hun har endvidere oplyst, at hun har assisteret sin morbror med behandling af sårede på sygehuset. Hun har ydermere oplyst, at hun i en periode fra [vinteren] 2014 til [foråret] 2015 minimum en gang om måneden lavede mad til personerne, der bemandede PKK-kontrolposterne, der var rundt omkring i hendes hjemby. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med de syriske myndigheder til grund, idet hendes forklaring herom fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har afgivet divergerende, udbyggende og usammenhængende oplysninger på centrale punkter, ligesom hendes forklaring om sine politiske aktiviteter er fremstået som overfladisk og med en mangel på detaljer, som ikke virker selvoplevet. Klageren har således forklaret divergerende om tidspunkterne for og antallet af de demonstrationer, hun skulle have deltaget i. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [sommeren] 2015 har hun forklaret, at hun deltog i demonstrationer en gang om ugen og ophørte hermed ca. et år inden udrejsen, mens hun for nævnet har forklaret, at hun husker at have deltaget i i hvert fald 10, men måske op til 20 demonstrationer, og at hun først ophørte med at gå til demonstrationer 3-4 måneder før udrejsen. Klageren har også forklaret forskelligt og udbyggende om sin mands forbindelse til de syriske myndigheder. Under samtalen [sommeren] 2015 har hun efter oversættelse af asylskemaets punkt 4 oplyst, at hendes ægtefælle samme dag, som myndighedernes ransagning skulle være sket, blev taget af en patrulje, som ville have hans hjælp til at få hende udleveret, og at hun ikke fortalte ham om sit opholdssted hos sin faster, fordi fasteren sagde, at klageren ikke skulle stole på nogen. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [foråret] 2016 har klageren forklaret, at hendes mand havde haft forbindelser til de syriske myndigheder og havde givet masser af oplysninger videre til regimet. Hun stolede derfor ikke på ham og ville af den grund ikke oplyse ham om, hvor hun opholdt sig, efter at deres hjem skulle være blevet opsøgt. Hun ikke kunne genkende oplysningen om, at hendes mand skulle være taget af en patrulje. Hun har videre under forklaringen [foråret] 2016 oplyst, at hendes ægtefælle kendte til hendes politiske aktiviteter, som han forsøgte at forhindre hende i at udføre, men hun fortsatte. I tilknytning hertil har klageren oplyst, at ægtefællen respekterede hendes interesser og ønsker. For nævnet har hun forklaret, at hun og ægtefællen var meget uenige om hendes politiske aktiviteter, og at han en gang slog hende i den anledning. Flygtningenævnet bemærker, at det savner indre logik, at klageren skulle have udøvet politiske aktiviteter som forklaret, hvis hendes ægtefælle samtidig fungerede som meddeler for de syriske myndigheder, idet dette ville have været forbundet med meget stor risiko for dem begge. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at klageren ikke er blevet opsøgt af de syriske myndigheder i forlængelse af, at hendes bror [A] i Danmark i perioden fra [vinteren] 2009 har udøvet politiske aktiviteter vendt mod det syriske regime og er udeblevet fra militærtjeneste, som han blev indkaldt til inden [efteråret] 2010. Hun er heller ikke blevet opsøgt i forbindelse med fængslingerne af sin bror [B], der efter det oplyste har været fængslet af myndighederne i Syrien i 2011, og som ifølge klagerens forklaring senere er blevet løsladt og er kommet til Europa, hvor han har fået afslag på asyl. Flygtningenævnet kan på denne baggrund sammenholdt oplysningerne i de sager, der vedrører klagerens to brødre, søster og mor, ikke lægge til grund, at klagerens familie har været en profileret familie i forhold til politiske aktiviteter i Syrien vendt mod det syriske regime. Spørgsmålet er herefter, om klagerens oplysninger om sine politiske aktiviteter under sit ophold i Danmark kan begrunde, at hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Nævnet bemærker, at klageren kun meget vagt og overfladisk har kunnet redegøre for sine konkrete politiske aktiviteter og eksponeringen heraf, herunder også hendes rolle i det politiske netværk, som hendes bror [A] er en del af i Danmark. Hun har herudover oplyst, at hun har deltaget i en konference i Horsens for kurdere og en demonstration i Aalborg i [efteråret] 2019. Klageren for nævnet har fremlagt nogle fotos fra demonstrationen i Aalborg, der var rettet mod Tyrkiets invasion i Syrien i [efteråret] 2019, og et billede af en familie med et kurdisk flag fra konferencen i Horsens. Klageren er ikke selv på de pågældende billeder. Hun har ikke fremlagt yderligere oplysninger, som kan underbygge, at hendes politiske aktiviteter i Danmark er af en sådan karakter, at hun kan anses for at have profileret sig som politisk modstander af det syri-ske regime. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun må anses for at være eksponeret over for de syriske myndigheder på en måde, som bringer hende i et sådant modsætningsforhold til dem, at hun risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Syrien. Den omstændighed, at klagerens familiemedlemmer ved afgørelserne fra [sommeren] 2012 fra Flygtningenævnet er meddelt opholdstilladelse på baggrund af forhold, der ligger flere år forud for klagerens udrejse af Syrien i [foråret] 2015, kan ikke føre til en anden vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/55/gdan
