Nævnet meddelte i november 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og muslim fra Dara, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har dog angivet at være tilhænger af oppositionen til regimet i Syrien. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af Den Frie Syriske Hær. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til det syriske militær. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han som chauffør for brandvæsenet blev pålagt at køre ud til en kaserne, der var blevet bombarderet af Den Frie Syriske Hær. Klageren blev dog fængslet af de syriske myndigheder, idet de mente, at klageren rykkede ud til branden for sent, og derfor anklagede myndighederne klageren for at være i ledtog med Den Frie Syriske Hær. Klageren sad fængslet i 22 dage, hvorefter en militærdomstol løslod ham. Den Frie Syriske Hær truede efterfølgende klageren, idet han havde hjulpet myndighederne. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at klagerens bror, der arbejdede i kommunen, bad klageren og nogle andre brandmænd om at begrave nogle personer, som var fundet døde. Klageren frygter herefter, at myndighederne efterstræber ham, idet både klagerens bror og de andre brandmænd, der hjalp med at begrave de døde, nu efterfølgende er afgået ved døden. Klageren har til støtte for sin frygt for myndighederne forklaret, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi han på hjemmesiden YouTube har været kritisk overfor myndighederne. Han frygter videre de syriske myndigheder, da han har haft et skænderi med en medarbejder fra den syriske ambassade i Sverige. Klageren frygter derudover at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, idet hans svoger, der er oberst i Den Frie Syriske Hær, er en profileret modstander af myndighederne. Klageren til støtte for sin frygt for at blive tvangsrekrutteret oplyst, at han ikke ønsker at blive tvangsrekrutteret til det syriske militær, da han ikke ønsker at slå andre mennesker ihjel. Klageren har endeligt til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi der i hans hjemby florerer rygter om, at han i Danmark har voldtaget en 13-årig pige. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som syrisk statsborger i den militærpligtige alder isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men som har indrejseforbud, kun kan udelukkes fra asyl efter § 10, stk. 3, 1. pkt., hvis den pågældende må anses for en fare for landets sikkerhed, eller er dømt for en særlig farlig forbrydelse og må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning af på den ene side grovheden af den begåede forbrydelse over for på den anden side de særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Da klageren er udvist af Danmark, er formodningen dog imod, at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. herved udlændingelovens § 10, stk. 3. Klageren er ved endelig dom afsagt af Østre Landsret blevet idømt fængsel i fire måneder for overtrædelse af straffelovens § 244 om vold begået over en længere periode over for en nu tidligere samelever. Der var tale om en kvinde, som klageren havde mødt efter ankomsten til Danmark. Ved dommen blev han endvidere udvist med indrejseforbud i 6 år. Klageren er efter det oplyste ikke tidligere straffet og der foreligger heller ikke oplysninger om, at han efterfølgende er sigtet eller dømt for strafbare forhold. Ansøgeren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014 og blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, [i vinteren 2014/2015]. Han har bestået Dansk 2 og har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelser hos to virksomheder. Klagerens ægtefælle og fem børn har opholdt sig her i landet siden [sommeren] 2016 efter at være blevet familiesammenført med ansøgeren. Det lægges til grund, at ægteskabet og samlivet mellem klageren og hans ægtefælle består uanset det udenomsægteskabelige forhold, der nu er afsluttet. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold finder Flygtningenævnet, at der foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at ansøgeren som følge af den begåede kriminalitet her i landet ikke skal være afskåret fra opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Selvom den begåede voldskriminalitet må anses for en særlig farlig forbrydelse, finder nævnet herunder, at klageren efter den begåede kriminalitets omfang og karakter ikke kan betragtes som en fare for det danske samfund. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse her i landet efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2019/51/CRT
