Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Det er for Flygtningenævnet oplyst, at klageren pt. er indlagt på psykiatrisk afdeling i Herning. Der er ikke fremkommet lægeerklæring om, at klageren har været ude af stand til at deltage i Flygtningenævnets behandling af sagen. Flygtningenævnet har vurderet, at klageren var i stand til at svare relevant på de stillede spørgsmål. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Det fremgår af sagen, at klageren ved Vestre Landsrets dom [fra efteråret] 2018 er idømt en behandlingsdom og udvist med indrejseforbud i seks år. Klageren tilhører […]-klanen og underklanen […], og han er muslim af trosretning fra landsbyen [A], Sudan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter uroligheder og klankonflikter i Sudan. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der er uroligheder i Sudan, og at han udrejste på grund af borgerkrig. Klageren har endvidere oplyst, at han ikke kender nogen i Sudan, ligesom han ikke har nogen steder at tage hen. Klageren frygter endvidere konflikter mellem sin egen klan og en anden klan, ligesom klageren frygter Janjaweed-militsen. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har klageren oplyst, at han ikke kan sige, hvad han frygter ved tilbagevenden til Sudan. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at han ikke har aktuelle konflikter med nogen i Sudan. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at de generelle forhold i området omkring klagerens hjemby [A] i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger herunder rapporten Asylum Research Center, ”Sudan: Country Report – Country Report on Darfur”, fra januar 2019, hvoraf fremgår, at konflikterne i området er væsentligt formindskede. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Sudan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2020/1/ajev
