Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., men at han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han frygter at blive pålagt at deltage i krigen og derved skulle slå andre ihjel. Ansøger vil ikke slå nogen ihjel. Ansøgeren har videre oplyst, at han frygter at blive fremstillet ved domstolene i Syrien og blive idømt dødsstraf for at have deserteret fra militærtjeneste, fordi han har opholdt sig i Danmark. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter ansøgeren isoleret set må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er ved Vestre Landsrets ankedom af [sommeren] 2019 idømt fængsel i 10 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år fra udrejsen eller udsendelsen. Dommen omfattede to forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening med to medgerningsmænd at have eksponeret to personer for peberspray og stukket dem med kniv, samt overtrædelse af våbenloven, våbenbekendtgørelsen og knivloven – alle forhold begået [i foråret] 2018. Vedrørende spørgsmålet om udvisning udtalte landsretten: ”tiltalte er bl. a. dømt for grov personfarligt kriminalitet ved at stikke med kniv. Navnlig under hensyn hertil og til [tiltaltes] kortvarige ophold i Danmark tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at [tiltalte] er udvist med indrejseforbud som sket…”. Det følger herefter af udlændingelovens § 10, stk. 3, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter bl. a. udlændingelovens § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor. Afvejningen mellem de forhold, der taler mod opholdstilladelse og de grunde, der taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse bør imødekommes, skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Syrien, hvor han har boet indtil 2013. Han opholdt sig herefter i Libanon, indtil han indrejste i Danmark i [efteråret] 2015 sammen med sin mor og to brødre og fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som familiesammenført med sin far. Han har ikke familie i Syrien. Han har arbejdet som gulvsliber og maler sammen med sin bror. Flertallet af Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at ansøgeren er dømt for en særlig farlig forbrydelse, og at han med henvisning til forbrydelsernes karakter og grovhed må betragtes som en fare for samfundet. Det forhold, at de pådømte forhold blev udløst af et angreb på ansøgeren, kan ikke føre til en anden vurdering henset til, at der var tale om en planlagt gengældelsesaktion, der fandt sted 4-5 timer efter og efter, at ansøgeren var blevet opfordret til at anmelde angrebet på ham til politiet. Herefter og med henvisning til ansøgerens personlige forhold - hvorved Flygtningenævnets flertal kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter der ikke siden dommen er indtrådt væsentlige ændringer i ansøgerens forhold - finder Flygtningenævnets flertal, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, der taler for, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. En udelukkelse fra opholdstilladelse vurderes i øvrigt ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." stat/2020/60/crt
