Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Tripoli, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter, at gruppen Folkefronten til Palæstinas Befrielse – Generalkommandoen (PFLP-GC) vil afhøre, torturere og sætte ham i fængsel, idet han har nægtet at lade sig rekruttere af dem til at kæmpe i Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at gruppen arbejder under den syriske efterretningstjeneste, og de forsøger at rekruttere unge personer til krigen i Syrien til at kæmpe for de syriske myndigheder. Ansøgeren blev i oktober 2017 opsøgt af to gruppemedlemmer, Khalid og Fafi, som forsøgte at overtale ham til at tilslutte sig gruppen. Gruppens leder, Abou Adnan Ouda, forsøgte også at rekruttere ham, idet ansøgeren ikke var medlem af andre grupperinger. Han blev efterfølgende gentagne gange opsøgt af de samme gruppemedlemmer, som forsøgte at overtale ham, ligesom de viste ham, at de var i besiddelse af våben for at skræmme ansøgeren. Under en af opsøgningerne skubbede de til ansøgeren og forsøgte at angribe ham, men de blev stoppet af andre mænd. Seks dage inden ansøgeren udrejste blev han ringet op af sin mor, som oplyste ansøgeren om, at han ikke skulle komme hjem, da gruppen stod foran deres hus og ledte efter ham. Han tog derfor hjem til sin søsters svigerforældre, hvor han opholdte sig frem til sin udrejse. Kort efter ansøgerens udrejse modtog hans forældre en skrivelse, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er eftersøgt af gruppen. Endelig er ansøgerens familie også flere gange efter hans udrejse blevet opsøgt af gruppen, hvor de spurgte ind til ansøgerens opholdssted. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at statsløse palæstinensere i Libanon ingen rettigheder har. Ansøgeren har videre til støtte herfor oplyst, at den libanesiske udenrigsminister, Gibran Basil, har kommenteret, at syrere og palæstinensere skal have forbud mod at arbejde i Libanon. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren indrejste lovligt i Danmark den 11. november 2017. Han var i besiddelse af gyldigt Schengenvisum, der udløb den 13. februar 2018. Han søgte familiesammenføring i Sverige, men fik efter det oplyste ikke opholdstilladelse. Ansøgeren har ikke rettet henvendelse til de danske myndigheder og søgt om asyl, hverken i forbindelse med sin ankomst til Danmark eller i forbindelse med udløbet af hans visum. Den 28. oktober 2018 blev ansøgeren anholdt af det danske politi. Den 29. oktober 2018 meddelte Udlændingestyrelsen ham, at han ville blive udvist. Først herefter, den 31. oktober 2018, knap et år efter hans indrejse og otte måneder efter udløbet af hans visum, søgte han om asyl. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren har forklaret, at det var i starten af november 2017, at han følte sig tvunget til at forlade Libanon. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at han forinden havde indgivet en ansøgning om visum, som var blevet udstedt den 25. oktober 2017. Efter en samlet bedømmelse finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må tilsidesættes som konstrueret til lejligheden med henblik på at opnå et asylgrundlag. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har været tvunget til at forlade Libanon og således UNRWA-området, eller at der skulle være nogen personlig risiko for ham forbundet med at tage tilbage dertil. For så vidt angår muligheden for at kunne genindrejse i Libanon bemærker Flygtningenævnet, at de libanesiske myndigheder har udstedt rejsedokument for palæstinensiske flygtninge til ansøgeren. Rejsedokumentet er udløbet i 2018. De danske myndigheder er efter det af ansøgeren oplyste i besiddelse af hans originale rejsedokument og ID-kort. Flygtningenævnet finder herefter og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren vil kunne få udstedt ny rejselegitimation af de libanesiske myndigheder. Ansøgeren er UNRWA-registreret, og det må antages, at han fortsat vil kunne modtage bistand fra UNRWA. Da ansøgeren således er omfattet af Flygtningekonventionens art. 1D, 1. pkt., og ikke 2. pkt., opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/58/imbs
