ævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [en by], som i dag ligger i Israel. Ansøgeren har siden 1948 opholdt sig i Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter for sit helbred, idet hun er en ældre kvinde, der ikke har mulighed for at blive plejet og passet i Libanon, idet de fleste af hendes børn opholder sig uden for Libanon – herunder i Danmark. Ansøgerens ene datter opholder sig fortsat i Libanon, men denne datters ægtefælle og svigerfamilie har forbudt datteren at passe og pleje ansøgeren. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Libanon. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun ikke har haft konflikter med hverken myndigheder eller privatpersoner i Libanon, og at hun udrejste, fordi hun er gammel og frygtede at dø alene. Nævnet bemærker videre, at ansøgeren i såvel asylskemaet som til Skypesamtalen har forklaret, at hun op til udrejsen har boet alene i [en flygtningelejr] i Beirut, efter at hun i 1983 blev skilt fra sin tidligere ægtefælle og hendes børn var flyttet hjemmefra, og at hun i en årrække har modtaget både økonomisk hjælp, haft stillet en bolig til rådighed og haft adgang til sundhedshjælp fra UNRWA. Denne forklaring støttes af, at UNRWA [en dato i slutningen af] 2019 har anført, at ansøgeren er registreret hos dem. På den baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren som statsløs palæstinenser har været omfattet af UNRWA’s beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet bemærker videre, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA’s mandatområde, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller -bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Al-heto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA ́s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandatområdet, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Nævnet skal hertil bemærke, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWA’s mandatområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, fordi hun har befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand. Nævnet har i den forbindelse, ligesom Udlændingestyrelsen – lagt til grund, at ansøgeren frivilligt forlod lejren, og at hun ikke har sandsynliggjort, at hun er afskåret fra at vende tilbage til mandatområdet, idet det i den forbindelse bemærkes at hun er i besiddelse af gyldig rejselegitimation. Flygtningenævnet vurderer herefter, at ansøgeren ikke vil befinde sig i en alvorlig personlighedsmæssig usikkerhedstilstand ved en tilbagevenden til [en navngiven flygtningelejr] i Libanon, og at det ikke er umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, som UNRWA er ansvarlig for. På den baggrund og i øvrigt at de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/57/MLVT
