Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon og sunni-muslim fra [område], Libanon. Ansøgeren har været medlem af Fatah-bevægelsen i en periode. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at han omgående vil blive slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han tilhører en palæstinensisk bevægelse Fatah, og at han arbejdede for efterretningstjenesten i Fatah. Ansøgeren har videre oplyst, at han var modstander af en organisation ved navn [A], som [B] var medlem af, og at han havde til opgave at holde øje med den pågældende og hans gruppe, som led i sit arbejde for Fatah. Ansøgeren har endvidere oplyst, at [B] har slået en ung mand ihjel, som ansøgeren arbejdede sammen med, og at [B] i 2008 har truet ansøgeren på livet. Ansøgeren har derudover oplyst, at de fleste af hans venner er blevet dræbt, og at han selv er blevet opsøgt. Ansøgeren har endelig oplyst til, at der er en anden gruppe ved navn [C], der ligeledes har truet og opsøgt ham derhjemme og i en butik, hvor han arbejdede, fordi han var med til at afsløre gruppen, og fordi han har videregivet oplysninger vedrørende gruppen til Fatah-bevægelsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev medlem af Fatah/PLOs ungdomsorganisation i 1999. Han har videre oplyst, at han i starten deltog i kulturelle markeringer omkring palæstinensiske højtider. Han har endvidere oplyst, at han også deltog i møder. Han har også oplyst, at han uddelte løbesedler, samt at han agiterede for fred ved at tale med palæstinensere i forbindelse med højtider. Ansøgeren har herudover oplyst, at han havde et medlemskort til Fatahs ungdomsorganisation, og at han ved at forevise sit Fatah ID-kort fik udbetalt penge hver måned for at være medlem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hans konflikt med [A], [Bs] gruppe, startede i 2007. Ansøgeren har også oplyst, at hans ven, der ligesom ham selv arbejdede for Fatahs sikkerhedsafdeling, blev dræbt af [Bs] gruppe. Ansøgeren har yderligere oplyst, at han i forbindelse med sit arbejde i Fatahs sikkerhedsafdeling havde til opgave at indsamle oplysninger om mistænksomme personer og islamister, som han skulle videregive til en officer, og at han fik betaling for dette. Ansøgeren har afslutningsvist oplyst, at der blev skudt imod hans forældres bopæl og hans værksted, samt at han modtog trusler. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at truslen fra [A] gik ud på, at han skulle ophøre med at efterforske drabet på [D]. Ansøgeren har forklaret, at han efter truslen ophørte med efterforskningen, og at han ikke længere arbejdede for Fatah. Ansøgeren har vedrørende truslen fra [C] oplyst, at denne gik ud på, at han ikke måtte opholde sig i eller passere deres kvarter. Ansøgeren har forklaret divergerende på flere væsentlige punkter, herunder i hvilken periode han arbejdede for Fatah, om [C] truede ham på gaden eller om de opsøgte ham hjemme og i hans butik, om angrebet på hans bolig og forretning fandt sted samme nat, om der udbrød brand i forretningen, som følge af angrebet, og om [E] fra [C] har truet ham, som følge af at han talte om [D]. Under henvisning til de væsentlige divergenser tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, at han er opvokset i Libanon og har haft adgang til UNRWA-beskyttelse og bistand. En statsløs palæstinenser fra UNRWA’s mandatområde, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand, og som søger asyl, er som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i dom af 25. juli 2018, præmis 86 (Alheto-dommen), hvor EU-Domstolen om bortfald af udelukkelsen udtaler bl.a.: ”(…) når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende palæstinenser befinder sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældendes levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde.” Har den pågældende således været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. konventionens artikel 1 D, 2. pkt. Idet ansøgeren er statsløs palæstinenser opvokset i Libanon og har modtaget UNRWA støtte er han udelukket fra at få asyl efter flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., idet han som ovenfor nævnt ikke findes at have individuelle og konkrete konflikter, og da det antages, at han kan indrejse og tage ophold i Libanon, er han ikke omfattet af artiklens 2. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/50/ACA
