Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Gaza. Ansøgeren har udført aktiviteter for Fatah siden 2006, og ansøgeren har siden 2008 været medlem af Fatah. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter, at han vil blive slået ihjel af Hamas som konsekvens af, at han har sympatiseret med og arbejdet for Fatah. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han siden 2006 har udvist interesse for Fatah. Han forsøgte, sammen med en gruppe andre unge at ændre systemet på en fredelig måde ved at italesætte de dårlige forhold i Gaza. Ansøgeren indspillede i den forbindelse systemkritiske sange, som han offentliggjorde på YouTube, men som følge af pres fra Hamas har han efterfølgende været nødt til at slette sangene igen. I 2008 besluttede han sig for at blive medlem af Fatah-bevægelsen. Ansøgeren har efterfølgende deltaget i møder med Fatah, hvor han har holdt taler og har optrådt med sine sange. Ansøgeren har siden 2014 og frem til sin udrejse i 2016 været tilbageholdt af Hamas gentagne gange som led i sit arbejde for Fatah. Under tilbageholdelserne blev ansøgeren afhørt om sine aktiviteter for Fatah. Ansøgeren blev desuden udsat for tortur i form af fysiske overgreb. Tilbageholdelserne varede mellem en til to dage, og ansøgeren har under alle tilbageholdelserne nægtet at indstille sine aktiviteter for Fatah. Ansøgeren arrangerede i perioden 2008 til 2014 mere end 20 demonstrationer, som blev opløst af Hamas. I forbindelse hermed blev han tilbageholdt mindste 10 gange. Ansøgeren har efterfølgende deltaget i flere store demonstrationer og har i forbindelse hermed også været tilbageholdt cirka 30 gange. Ansøgeren flyttede i 2015 til Khan Yunes i et forsøg på at undgå yderligere tilbageholdelser fra Hamas. Efter ansøgerens udrejse i 2016, er ansøgerens familie gentagne gange blevet opsøgt af Hamas. Hamas ledte efter ansøgeren, og ansøgerens familie har rådet ham til ikke at vende tilbage. Ansøgeren frygter desuden de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Gaza, herunder at han ikke får mulighed for at genindrejse. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren i asylsamtalen [af en bestemt dato i begyndelsen af] 2019 detaljeret har forklaret, at han og hans familie rent faktisk har fået hjælp via UNRWA blandt andet i form af fødevare- og lægehjælp og adgang til medicin og hospital. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at denne del af hans forklaring er forkert gengivet, idet tolken fejloversatte, hvad han sagde, men at han ikke rettede dette, fordi han følte sig presset. Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet har tilsidesat ansøgerens forklaring om, at han ikke har haft adgang til bistand fra UNRWA, idet han i asylsamtalen har forklaret detaljeret om hjælpen fra UNRWA og dennes karakter, og at ansøgeren har rettet andre forhold i samme forklaring, men ikke punktet om UNRWA. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren, der er født og opvokset i et UNRWA mandatområde, som søn af statsløse palæstinensere, sammen med sin familie har nydt UNRWAS bistand. Det bemærkes i den forbindelse videre, at i hvert fald ansøgerens søster og hendes familie er registeret hos UNRWA. Nævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren har haft adgang til bistand fra UNRWA, og at han ved en tilbagevenden til mandatområdet i Gaza på ny vil have mulighed for at opnå UNRWA´s bistand. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med Hamas til grund, idet forklaringen har været divergerende, udbyggende og usandsynlig på en række centrale punkter, og derfor forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren om sine aktiviteter for Fatah, at han har holdt taler, lavet teaterforestillinger og optrådt med systemkritiske sange, som han offentliggjorde på YouTube. Først i asylsamtalerne har han forklaret, at han også derudover har udført aktiviteter med at arrangere og deltage i en lang række demonstrationer vendt mod Hamas, og at han havde en ledende rolle i forbindelse med at arrangere disse demonstrationer. Han har forklaret usikkert med hensyn til antallet af demonstrationer og divergerende med hensyn til, om der deltog op til 100 eller flere tusinde personer. Også med hensyn til, om han, sådan som det fremgår af oplysnings- og motivsamtalen, i forbindelse med tilbageholdelserne hver gang blev afhentet på bopælen, efter at han havde modtaget en forudgående tilsigelse, eller om han også blev anholdt i forbindelse med demonstrationerne, har ansøgeren forklaret divergerende. Videre har han forklaret divergerende med hensyn til antallet af skuespil, han var med til at opføre, og om disse rent faktisk blev opført eller ej. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at de fysiske overgreb, han blev udsat for, bestod i, at han fik slag og spark og fik barberet hår og skæg af, hvorimod han i asylsamtalen [af en bestemt dato i begyndelsen af] 2019 har forklaret, at han modtog trusler og blev klippet skaldet, mens han i asylsamtalen fra [en dato i foråret] 2020 har forklaret, at han også var udsat for overgreb i form af, at hans negle blev fjernet. Endelig har ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev afhørt om sine aktiviteter for Fatah, mens han i asylsamtalen fra [en dato i begyndelsen af] 2019 har forklaret, at der ikke i forbindelse med tilbageholdelserne blev spurgt ind til hans aktiviteter for Fatah. Det forekommer henset til ansøgerens mange aktiviteter gennem en længere årrække usandsynligt, at myndighederne efter hver tilbageholdelse løslod ham betingelsesløst, selvom det ud fra hans egen forklaring må lægges til grund, at han havde en ikke helt ubetydelig rolle i relation til at arrangere systemkritiske demonstrationer. Det bemærkes i den forbindelse, at han i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han i forbindelse med tilbageholdelserne hver gang nægtede at stoppe med sine aktiviteter. Det forekommer videre mindre sandsynligt, at ansøgeren efter flytningen fra familiens bopæl valgte at tage tilbage ind imellem for at besøge familien og overnatte, set i lyset af, at en del af anholdelserne foregik på bopælen, og at myndighederne var bekendt med denne. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at ansøgeren trods sine aktiviteter var i stand til at udrejse legalt fra Gaza. Det bemærkes endeligt, at ansøgeren knap 9 måneder efter, at han havde fået opholdstilladelse som familiesammenført med sin tidligere ægtefælle, blev skilt, og at han [en dato i sommeren] 2017 fik inddraget sin opholdstilladelse. På trods heraf har han først indgivet den ansøgning om asyl, der danner grundlag for denne sag, [en dato i foråret] 2018. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren må have været klar over, at han var i risiko for at blive sendt tilbage til Gaza i hvert fald fra, at han fik kendskab til afgørelsen om inddragelse, hvorfor det forekommer mindre sandsynligt, at han, der var i stand til at klage over afgørelsen om inddragelse, ikke var klar over, at han kunne søge om asyl. Om ansøgerens systemkritiske sange skal nævnet bemærke, at han har henvist til to videoer fra YouTube, der er uploadet i 2014, og dermed før, han fraflyttede familiens bopæl og senere udrejste. Henset til, at myndighederne ikke har tvunget ham til at slette videoerne, kan eksistensen af videoerne ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Gaza vil være i en sådan personlig usikkerhedstilstand, at det vil være umuligt for UNRWA at sikre ham levevilkår i overensstemmelse med deres opgave. Det bemærkes videre, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Gaza – uagtet at de er vanskelige – ikke kan føre til et andet resultat. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt. i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet nævnet lægger til grund, at han er udrejst frivilligt fra Gaza, og må formodes igen at kunne indrejse i Gaza og tage lovligt ophold og have adgang til bistand fra UNRWA, idet han er i besiddelse af id-kort og et rejsedokument. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/47/MLVT.
