Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim, født og opvokset i [By], Kuwait og efterfølgende flygtet til Jordan. Ansøgeren har været medlem af PLO fra 1988 og arbejdede aktivt for PLO frem til 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive tilbageholdt, fængslet og slået ihjel af den jordanske efterretningstjeneste, som han har en konflikt med. Videre frygter han familien til sin brors tidligere ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 1988 blev anholdt af den israelske hær og idømt 30 års fængsel ved den israelske militærdomstol. Efter at have været fængslet ni år i Israel blev han overdraget til Jordan i 1997, som led i en fangeudveksling. Efter ansøgerens ankomst til Jordan blev han afhørt i en måned af den jordanske efterretningstjeneste og afhørt vedrørende sine politiske aktiviteter. Ansøgeren boede i årene herefter frem til sin udrejse i en række forskellige lande i Mellemøsten, for at undgå den jordanske efterretningstjeneste. Blandt andet flyttede ansøgeren i 2005 til Gaza, hvor han som premierløjtnant for PLO stod vagt på grænsen til Israel og var ansvarlig for vagtplaner. I 2011 blev han anholdt af de jordanske myndigheder og blev frataget sit jordanske statsborgerskab på grund af sit arbejde for PLO. I 2014 blev ansøgeren afhørt to gange af den jordanske efterretningstjeneste. Videre har han til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans bror slog sin ægtefælle ihjel i 2005, og blev idømt 15 års fængsel herfor. Hendes familie har efterfølgende flere gange opsøgt ansøgeren og hans familie. Ansøgeren blev senest opsøgt af familien i november 2014. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgeren forklaring om sine asylmotiver i forhold til Jordan til grund. For så vidt angår ansøgerens påståede konflikt med de jordanske myndigheder har denne konflikt ikke hindret ham i at opholde sig i landet i lange perioder, at få udstedt pas, at indrejse og udrejse og at indgå ægteskab i Jordan. For det andet har han efter sin løsladelse i 1997 senere kun været kortvarigt tilbageholdt. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de jordanske myndigheder. For så vidt angår ansøgerens privatretlige konflikt udspringer denne efter hans forklaring af, at hans bror skulle have slået sin ægtefælle ihjel. Han har dog forklaret, at broren nu er løsladt og fortsat opholder sig i Jordan, hvor også ansøgerens mor opholder sig. På den baggrund er det usandsynligt, at en konflikt med den afdøde kvindes familie skulle hindre ansøgeren i at opholde sig i Jordan. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren er blevet frataget sit jordanske statsborgerskab. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens oplysninger herom på afgørende måde modsiges af den foreliggende dokumentation. For det første har ansøgeren forklaret, at han mundtligt fik frataget sit statsborgerskab i 2011. Han har dog, som anført ovenfor, kunnet rejse ud og ind af Jordan flere gange siden og har kunnet indgå ægteskab i Jordan med de jordanske myndigheders accept. Flygtningenævnet lægger derudover afgørende vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af de af ansøgeren selv fremlagte dokumenter, at han har frasagt sig (renounced) sin jordanske nationalitet i medfør af artikel 16 i den jordanske statsborgerskabslov. Det er for nævnet dokumenteret, at denne lovs artikel 16 netop vedrører frivillig opgivelse af jordansk statsborgerskab og ikke fratagelse heraf, der omhandles i lovens artikel 18. Hertil kommer at datoen for opgivelsen af statsborgerskabet er oplyst [foråret] 2014 og ikke i 2011. Ansøgerens forklaring om baggrunden herfor, herunder at de jordanske myndigheder skulle være uvillige til at redegøre for den reelle begrundelse for at ansøgeren ikke længere er statsborger, må tilsidesættes som usandsynlig. Flygtningenævnet må dog herefter lægge til grund, at ansøgeren ikke længere har jordansk statsborgerskab. Under sagens oprindelige behandling i Flygtningenævnet [sommeren] 2017 forklarede ansøgeren, at han havde et palæstinensisk pas, og at dette senest var fornyet i [foråret] 2017 med en gyldighedstid på fem år. Dette har ansøgeren bekræftet ved sin forklaring i Flygtningenævnet dags dato. Han forklarede endvidere, at passet var udstedt i Ramallah. Det fremgår endvidere af en udskrift af UNRWAs register af [foråret] 2017, at ansøgeren er UNRWA-registeret sammen med sine øvrige familiemedlemmer, det vil sige forældre og søskende. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han i lange perioder har opholdt sig i de palæstinensiske selvstyreområder, der ligesom Jordan er omfattet af UNRWAs mandat. Det må herefter anses for sandsynligt, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventions artikel 1D, 1. pkt. Det indebærer at ansøgeren som udgangspunkt skal anses for værende udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen. Det må herefter anses for sandsynligt, at ansøgeren vil kunne tage ophold i de palæstinensiske selvstyreområder eller Jordan. Da Udlændingestyrelsen imidlertid ikke ses at have taget stilling hertil, finder Flygtningenævnet, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen til behandling af spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerens beskyttelse efter flygtningekonventionens 1D, 1. pkt. er bortfaldet. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling.” Stat/2020/36/MSI
