Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er statsløs palæstinenser og muslim fra Badawi-lejren i Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter Fateh og ikke ønsker at rejse tilbage til Libanon. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Badawi-lejren. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun har søgt asyl, fordi hun har fået afslag på familiesammenføring. Ansøgeren har ikke nogen i Libanon og ønsker at blive i Danmark med sin ægtefælle og deres døtre. Ansøgerens ene datter er syg og modtager behandling. Ansøgeren har ingen konflikter i Libanon, men der er kaos i Badawi-lejren og der er mangel på både mad, vand, elektricitet og lægehjælp. Endvidere er der en person i ansøgerens familie, der havde relation til Fateh, da ansøgeren var lille. Ansøgeren er derfor bange for dem, da de er aktive i Badawi-lejren. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [en nærmere angiven dato i vinteren] 2019 forklaret, at hun inden udrejsen boede Badawi-lejren i Libanon. Ansøgeren har videre forklaret, at hun har modtaget hjælp fra UNRWA. Forklaringen støttes af, at ansøgeren ifølge sin forklaring har boet i lejren alene, efter hun [i sommeren] 2009 indgik ægteskab og i [foråret] 2013 fødte en datter, frem til udrejsen i 2014. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren fortsat er omfattet af UNRWA’s beskyttelse. Den omstændighed, at UNRWA den [en nærmere angiven dato i vinteren] 2019 har erklæret, at registreringen af ansøgerens forældre alene omfatter en af ansøgerens søskende, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller -bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Al-heto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA ́s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen af om ansøgeren er afskåret fra at vende tilbage til Badawi-lejren lægger Flygtningenævnet – ligesom Udlændingestyrelsen – til grund, at ansøgeren frivilligt forlod Badawi-lejren, og nævnet finder ikke, at hun har sandsynliggjort, at hun er afskåret fra at vende tilbage til mandat-området. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har en voldsom konflikt med sin bror [A]. Nævnet lægger herved vægt på, at forklaringen om konflikten med broren i anledning af et skænderi med brorens kæreste først er fremkommet i ansøgerens advokats indlæg for nævnet, og at forklaringen om konflikten i anledningen af morens smykker først er fremkommet for nævnet. Ansøgeren har således hverken i asylansøgningsskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen forklaret herom. Ansøgeren har ikke oplyst om en konflikt med broren, da hun i ansøgningsskemaet beskrev, hvad hun frygter ved en tilbagevenden. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren alene om en frygt for Fateh og oplyste, at hun ikke havde konflikter med private personer i Libanon. Dette til trods for, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at det var konflikten med broren, der var værst. Det omstændighed, at ansøgeren har afspillet en lydfil, hvor en mand på arabisk har indtalt en truende besked kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren angiveligt modtog beskeden i 2017, og således kunne forventes at have oplyst herom i ansøgningsskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at hun frygter Fateh i Badawi-lejren kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret, at Fateh aldrig har kontaktet hende, truet hende eller forsøgt at tvangsrekruttere hende. Flygtningenævnet vurderer herefter, at ansøgeren ikke vil befinde sig i en alvorlig personlighedsmæssig usikkerhedstilstand ved en tilbagevenden til Badawi-lejren i Libanon, og at det ikke er umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, som UNRWA er ansvarlig for. Heller ikke ansøgerens status af enlig kvinde kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved, at nævnet ikke har kunnet lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med broren [A] til grund. Endvidere har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen den [en nærmere angiven dato i vinteren] 2019 har forklaret, at hun har fire brødre og en søster, som bor Badawi-lejren. På denne baggrund og i øvrigt at de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at tage tilbage til Libanon, hvor det lægges til grund, at hun har adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2020/31/malc
