Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger samt to børn fra Sri Lanka. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tamil og hindu af trosretning fra byen [X], Sri Lanka. Ansøgeren har deltaget i tre demonstrationer imod den srilankanske regering og det srilankanske militær i perioden 2004 til 2005. Derudover har ansøgeren hjulpet sårede medlemmer af LTTE i 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af de srilankanske myndigheder, fordi hun og hendes ægtefælle har ydet bistand til sårede medlemmer af LTTE i 2009. Derudover frygter ansøge-ren indbyggerne i sin landsby, fordi indbyggerne har angivet ansøgeren og ansøgerens ægtefælle til de srilankanske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun adskillige gange er blevet afhørt af myndighederne i perioden 2015 til 2017. Ansøgeren har forklaret diverge-rende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun første gang blev truet med en kniv af myndighedspersoner i [begyndelsen af] 2017, mens hun til asylsamtalen har forklaret, at dette skete allerede under den første afhøring i [foråret eller som-meren] 2015 og under nævnsmødet, at det skete til den sidste afhøring i [foråret] 2017 men også under andre afhøringer. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at hun boede hos sin ægtefæl-les ven, mens de planlagde udrejsen til Danmark, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun i den periode boede hos sin mor i den periode, ligesom ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hun og ægtefællen hver gang blev afhørt hver for sig, mens hun til asylsamtalen har forklaret, at hun og ægtefællen blev afhørt hver for sig, undtagen den første afhøring. Videre har ansøgeren til de tyske myndigheder forklaret, at hun under afhøringerne ligeledes blev udsat for seksuelle kræn-kelser, hvilket hun har fragået under den danske asylbehandling. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren rolle i forhold til LTTE bestod i at give de sårede mad og te samt hente ban-dager. Da ansøgeren således har haft en yderst begrænset rolle i konflikten, forekommer det usand-synligt, at myndighederne skulle interessere sig specifikt for ansøgeren i 2015, henset til at konflik-ten ophørte i 2009 og til, at ansøgeren og hendes familie forlod interneringslejren i 2010. Ansøgeren har forklaret, at også andre fra landsbyen blev afhørt af myndighederne, og ansøgeren blev efter sin egen forklaring afhørt 10-15 gange over en 2-årig periode, men blev hver gang løsladt samme dag, ligesom ansøgeren efter sin angivelige sidste afhøring ikke havde yderligere kontakt med myndig-hederne i en periode på 3 måneder frem til sin udrejse. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt på eget pas og først søgte asyl ca. 4 måneder efter sin indrejse i Europa. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af ud-lændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” sril/2020/1/JAH
