Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Generelle forhold
Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia og hendes to medfølgende børn. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:" Ansøgeren er etnisk Reer Xamar Shaanshi og muslim af trosretning fra [By], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin ægtefælle, idet hun er flygtet fra ham. Ansøgeren har yderligere henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil udøve vold mod ansøgeren eller slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har derudover henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil omskære deres fælles datter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun blev tvunget til at leve illegalt med hendes ægtefælle i Danmark, og at ægtefællen har holdt ansøgeren indespærret på deres bopæl. Ansøgeren har oplyst, at hun i 2014 første gang forsøgte at flygte fra sin ægtefælle, men at han overtalte hende til at tage vende hjem til ham. Herefter blev hun holdt indespærret på deres bopæl. Ansøgeren flygtede endeligt fra sin ægtefælle i 2019 ved at kravle ud af et vindue. Herefter kørte hun til Sandholm i en taxa med hjælp fra en tilfældig somalisk person på gaden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med [Ægtefælle] til grund. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, afglidende og undvigende, ligesom ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke kender hverken byen eller området, hvor hun har boet sammen med [Ægtefælle] fra 2013, til hun [sommeren] 2019 søgte asyl, og at hun ikke har nogle oplysninger om [Ægtefælle]. Desuden finder nævnet det usandsynligt, at ansøgeren har været indespærret på bopælen i ovennævnte periode, henset blandt andet til at hun har forklaret, at hun var i stand til at forlade bopælen [foråret] 2014, hvor hun gik ud ad hoveddøren og tog til Sandholm og søgte asyl, og at hun kravlede ud ad et vindue og tog til Sand-holm og søgte asyl [sommeren]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår påfaldende henset til, at hun opgav falsk navn og fødedato, da hun i 2014 første gang søgte asyl. Ansøgeren har desuden afgivet divergerende forklaring om, hvem der hjalp hende med at komme til Sandholm [sommeren] 2019. Ansøgeren har til samtalen med Udlændingestyrelsen [efteråret] 2019 forklaret, at det var en mand, der hjalp hende, hvorimod hun til samtalen med Udlændingestyrelsen [efteråret] 2019 har forklaret, at det var en kvinde, der hjalp hende. Nævnet finder det desuden ikke sandsynliggjort, at ansøgeren er en enlig kvinde uden mandligt netværk i Somalia. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at hun er vokset op hos sine bedsteforældre, som fortsat bor i Somalia, og at hendes morbror, som hun har haft et godt forhold til, også bor i Somalia. For så vidt angår ansøgerens frygt for, at hendes datter vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret ved en tilbagevenden til Somalia, bemærker Flygtningenævnet, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shaabab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Ansøgeren er imod omskæring af datteren. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren må anses for en ressourcestærk person, og at hun har evnen og viljen til at modstå forventninger og eventuelt pres fra familien og det omgivende samfund. De generelle forhold i Somalia er ikke af en sådan karakter, at det kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun og hendes to børn ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Soma/2020/96/MSI