Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim fra Qoryooley, Lower Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han af al-Shabaab er mistænkt for at være spion for myndighederne, og fordi han er udrejst af Qoryoley. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive undertrykt som følge af sit klantilhørsforhold, og at han har mistet sit hus, sin familie og sine ejendele. Klageren har til støtte herfor oplyst, at al-Shabaab slog klagerens far ihjel, fordi al-Shabaab mente, at faderen havde videregivet oplysninger til regeringen. Klageren har videre oplyst, at al-Shabaab indkaldte ham til afhøring dagen efter, at al-Shabaab havde slået klagerens far ihjel, og at al-Shabaab efterfølgende tilbageholdt klageren i et døgn. Da klageren blev løsladt, oplyste al-Shabaab, at han ikke måtte forlade Qoryooley, idet det skulle undersøges, om han havde samarbejdet med sin far. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på de på daværende tidspunkt foreliggende baggrundsoplysninger om menneskerettighedssituationen i Somalia, herunder at al-Shabaab fortsat havde indflydelse og kapacitet til at udføre målrettede angreb. Udlændingestyrelsen bemærkede i den sammenhæng, at det følger af Udlændingestyrelsen baggrundsoplysninger, herunder Landinfo, Temanotat Somalia: Nedre Shabelle, udgivet 18. oktober 2013, s. 15, at Qoryooley på tidspunktet for rapportens udgivelse fortsat var kontrolleret af al-Shabaab. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen ikke lægge klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf blandt andet lagt vægt på, at klageren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på helt centrale punkter. Klageren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han er blevet udsat for fysiske overgreb af al-Shabaab og om, hvorvidt han efter tilbageholdelsen blev opsøgt af personer fra al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger derfor i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt. Både klageren og hans hustru har erklæret at være modstandere af omskæring, og de har begge under deres forklaring for Flygtningenævnet fremstået ressourcestærke. Uanset klagerens svigermor angiveligt udfører omskæring af piger, finder Flygtningenævnet således, at klageren og hans hustru vil være i stand til at modstå et socialt pres for at lade deres døtre omskære. Flygtningenævnet finder endelig efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder at Qoryooley er under AMISOMs kontrol, at situationen i klagerens hjemområde ikke længere er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren hertil på nuværende tidspunkt udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Det forhold, at klageren frygter at vende tilbage, fordi han ikke længere har familie, bopæl eller ejendele i Somalia kan ikke føre til en ændret vurdering. Det forhold, at klageren tilhører en minoritetsklan, er ikke i sig selv asylbegrundende. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1-3, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren er født og opvokset i Somalia og boede der til sin udrejse, hvor han var ca. 27 år gammel. Klageren har opholdt sig i Danmark siden [sommeren] 2013. Han taler godt dansk og har bestået prøve i Dansk 2 i [slutningen af] 2017. Han har taget uddannelsen som buschauffør, som han påbegyndte den [i begyndelsen af] 2017 og afsluttede ca. 6 måneder senere. Han har efter det oplyste haft fast ansættelse som chauffør hos Arriva siden slutningen af [sommeren] 2018, hvor han fortsat er ansat. Forud herfor har han efter det oplyste haft en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Klageren har i 2015-2017 været valgt til [kommunes] dialogforum for integration. Klageren går endvidere til fodbold og har tætte relationer til en dansk familie. Klageren ældste datter, der er født [sommeren] 2013, har gået i daginstitution og skole, siden hun kom til Danmark i foråret 2015, og hans yngste datter, der er født [efteråret] 2016, har gået i daginstitution siden hun var 11 måneder gammel. Efter en samlet og konkret vurdering af klagerens personlige forhold finder Flygtningenævnet herefter, at det vil virke særlig belastende for klageren at nægte at forlænge hans opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [dato] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2020/81/RILA
