soma202077

Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse B-status til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren tilhører klanen [klan-navn] og er muslim fra [område], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive efterstræbt af Al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes sønner vil blive tvangsrekrutteret af Al-Shabaab, og at hendes datter vil blive tvangsgift med et medlem fra Al-Shabaab. Klageren har yderligere henvist til, at hun frygter sin tidligere ægtefælle [navn]. Endelig har klageren henvist til, at hun frygter de generelle forhold og den usikre situation i Somalia, samt at der ikke er et fungerende sundhedssystem i landet. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter, at Al-Shabaab vil mistænke hende for at være spion, fordi hun vender tilbage fra udlandet, og derfor vil slå hende ihjel. Klageren har til støtte herfor videre oplyst, at hun frygter Al-Shabaab, fordi hun drev en restaurant for både mænd og kvinder. Al-Shabaab kom til restauranten og forbød klageren at servere for både mænd og kvinder. Anden gang Al-Shabaab kom til restauranten, var klagerens bror til stede. Klagerens bror skændtes med Al-Shabaab, hvorefter klagerens bror blev skudt. Al-Shabaab tog herefter klageren med til deres opholdssted med henblik på at henrette klageren den efterfølgende dag. Klageren blev tilbageholdt og flygtede om aftenen samme dag. Klageren flygtede herefter til Syrien, videre til Tyrkiet, hvorfra hun tog til Grækenland. Efter næsten to år i Grækenland, rejste klageren til Danmark. Klageren har endvidere oplyst, at hun har hørt i radioen, at Al-Shabaab har taget personer, og at hun har ansvaret for sine børn. Klageren har yderligere oplyst, at hendes tidligere ægtefælle [navn] har truet med at slå hende ihjel på grund af deres skilsmisse. Klageren har endeligt, oplyst, at hun frygter Al-Shabaab, fordi hun vender tilbage fra udlandet, og at hun derfor vil blive mistænkt for at være spion. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen fandt, at uanset, at klagerens forklaring på en række punkter var påfaldende, kunne styrelsen ikke afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, henset til foreliggende baggrundsoplysninger. [I foråret] 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Indledningsvis bemærkes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med tilladelsesresolutionen [fra vinteren] 2014 har noteret, at klagerens forklaring på en række punkter var påfaldende, men at Udlændingestyrelsen ikke kunne afvise, at hun ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. På denne baggrund meddeltes der klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I afgørelsen [fra vinteren 2018] og den efterfølgende afgørelse [fra vinteren] 2019 anfører Udlændingestyrelsen, at man ikke længere kan lægge klagerens forklaring til grund. Der er i begge tilfælde henvist til hendes forklaring ved samtale [i efteråret] 2017. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen under disse omstændigheder har bevisbyrden for, at klageres oprindelige forklaring ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet kan tiltræde, at der er en række divergenser i klagerens forklaringer, herunder om spørgsmål der ikke er uvæsentlige for hendes asylmotiv. Henset til sagens tidsmæssige forløb og omstændighederne i øvrigt finder Flygtningenævnet imidlertid ikke, at disse uoverensstemmelser er af en sådan karakter, at der er grundlag for nu at tilsidesætte klagerens forklaring. Spørgsmålet er herefter, om klageren aktuelt ved en tilbagevenden til [område] vil være i fare for asylbegrundende forfølgelse. [Område] er efter det oplyste nu under kontrol af AMISOM. Det kan herefter ikke antages, at klageren alene ved sin tilstedeværelse i [område] vil være i risiko for forfølgelse. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, at Al-Shabaab i de senere år overvejende har rettet deres angreb mod højtprofilerede personer, herunder indenfor politik og militær. Klageren må omvendt efter ni års fravær anses for at være helt uprofileret i forhold til Al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren isoleret set må antages at kunne rejse tilbage og tage ophold i [område]. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klagerens angivelige frygt for hendes tidligere ægtefælle kan tillægges betydning. Det bemærkes, at han efter det oplyste ikke opholder sig i Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at han nødvendigvis, såfremt hun vender tilbage til Somalia, vil blive bekendt hermed. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid, at det må lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være en enlig kvinde uden mulighed for at opnå beskyttelse hos et mandligt netværk. Det kan, henset til hendes og hendes børns langvarige ophold i Danmark, ikke antages, at hun alene i kraft af sin 22-årige søn ville have et sådant netværk. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er enighed om at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 11. december 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2020/77/ACA