Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger fra Somalia.. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet hendes ægtefælle ikke ville lade sig hverve af gruppen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold for kvinder i Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at al-Shabaab kom til ægtefællens skole i 2008 for at hverve skolens elever til organisationen. Ansøgerens ægtefælle og hans ven ønskede imidlertid ikke at tilslutte sig al-Shabaab, og som følge heraf slog al-Shabaab ægtefællens ven ihjel. Ansøgerens ægtefælle udrejste herefter af Somalia af frygt for også at blive slået ihjel af organisationen. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere oplyst, at efter ægtefællens udrejse, henvendte personer fra al-Shabaab sig på ansøgerens bopæl i Mogadishu, hvor ansøgeren boede med ægtefællens bedstemor. Dette skete umiddelbart seks dage efter ægtefællens udrejse fra Somalia i 2008. Ansøgeren flyttede herefter til en anden bopæl i samme bydel i Mogadishu af frygt for, at al-Shabaab opsøgte dem igen. Her blev ansøgeren boende i fire år, indtil hun selv udrejste af Somalia. Ansøgeren er dog aldrig selv blevet truet af al-Shabaab, og hun blev heller ikke opsøgt af al-Shabaab efter at have flyttet adresse. Ansøgeren har til støtte herefter endvidere oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes søn vil blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Desuden frygter ansøgeren, at hendes datter ved en tilbagevenden til Somalia vil blive omskåret, idet familien tilhører en særlig social gruppe, som er potentielle ofre for kvindelige omskæring. Ansøgeren frygter, at hendes ægtefælle og børn vil blive undertrykt ved en tilbagevenden til Somalia, idet hendes ægtefælle tilhører mindretalsklanen […]. Ansøgeren oplyste, at hendes børn vil have svært ved at finde en ægtefælle, og at personer tilhørende mindretalsklaner risikerer at blive udsat for tortur i Somalia fra det øvrige samfund. Ansøgeren har ikke haft personlige konflikter med al-Shabaab eller andre i Somalia, og Flygtningenævnet har ved afgørelser af [slutning af] 2009, [sommeren] 2017 og d.d. afvist ansøgerens ægtefælles forklaring om, at han ved udrejsen af Somalia var efterstræbt af al-Shabaab. Det forhold, at ansøgeren og hendes ægtefælle har optrådt i avisen og på de sociale medier i Danmark, sammenholdt med, at det nu er ca. 8 år siden ansøgeren udrejste af Somalia, kan ikke medføre, at ansøgeren kan betragtes som særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Det beror på ansøgerens egen formodning, at hendes børn vil være i risiko for at blive kidnappet eller hendes søn i risiko for at blive tvangshvervet af al-Shabaab. Både ansøgeren og hendes ægtefælle har forklaret, at de er modstandere af omskæring. Henset hertil samt til, at ansøgerens hjemområde er Mogadishu, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren vil være i stand til at modstå det sociale pres for at få datteren omskåret, og det bemærkes i denne sammenhæng, at ansøgeren, der har brødre i Somalia, ikke kan betragtes som enlig kvinde uden socialt netværk. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerens datter ikke vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens vilje. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er de generelle forhold i Mogadishu ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet har d.d. ændret Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår ansøgerens ægtefælle, således at denne fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Allerede fordi ansøgeren og hendes ægtefælle ikke er indrejst i Danmark samtidigt eller i nær tidsmæssig sammenhæng, er betingelserne for konsekvensstatus ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/59/HMU
