Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren tilhører klanen […]. Klageren er født i [en by] i nærheden af Baladwayne, som ligger i det centrale Somalia, men han flyttede til Mogadishu da han var omkring fem år. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som oprindelig asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han har indvilget i at samarbejde med dem og efterfølgende er udrejst. Klageren har oplyst, at al-Shabaab opsøgte hans skole omkring [efteråret] 2008, og opfordrede eleverne til at tilslutte sig organisationen. Klageren meldte sig ikke ind i organisationen i første omgang, men han blev senere samme dag opsøgt på sin bopæl af to al-Shabaab medlemmer. Klageren blev truet af bevæbnede mænd og indvilligede herefter til at være med i al-Shabaab. Klageren har videre henvist til, at han er flygtet, fordi han ikke kunne tage en uddannelse i Somalia. Klageren har under genoptagelsessagen henvist til, at der er opstået ændrede forhold i relation til vurderingen af risikoen for forfølgelse i Somalia. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans søn vil blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor endvidere oplyst, at klageren har fået en datter i Danmark, og ved en tilbagevenden til Somalia, frygter klageren at blive udsat for pres for omskæring af datteren. Derudover er familien blevet eksponeret i de danske medier, da der findes en artikel og et video indslag af familien på [et større dansk medies] hjemmeside. Ved en tilbagevenden til Somalia frygter klageren, at al-Shabaab vil opsøge ham, da klageren vil have omgivet sig med de vantro, idet klageren har opholdt sig i vesten. Desuden er der ændringer af situationen i forhold til klagerens helbredsmæssige forhold. Klageren har fået konstateret en meget behandlingskrævende sygdom, idet han i september 2017 fik stillet diagnosen morbus Bechterew og klageren er derfor indgået i et længerevarende behandlingsforløb. Derudover er klageren blevet behandlet for tuberkulose. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2012/2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet har ved beslutninger af [slutningen af] 2009 og [sommeren] 2017 meddelt klageren afslag på opholdstilladelse og tilsidesat hans forklaring om, at al-Shabaab havde søgt at hverve ham som soldat og truet med at slå ham ihjel. Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der giver grundlag for at ændre denne begrundelse. Det beror på klagerens egen formodning, at hans børn vil være i risiko for at blive kidnappet og hans søn i risiko for at blive tvangshvervet af al-Shabaab. Både klageren og hans hustru har forklaret, at de er modstandere af omskæring. Henset til, at klagerens hjemområde er Mogadishu, til at begge ægtefæller er modstandere af omskæring og til, at klageren efter sin egen forklaring ikke har familie i Somalia, finder Flygtningenævnet, at klageren og hans hustru vil være i stand til at modstå det sociale pres, og Flygtningenævnet finder derfor, at klagerens datter ikke vil være i risiko for at blive omskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Det forhold, at klageren ikke har familie eller en bolig i Somalia, er socioøkonomiske forhold, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at de generelle forhold i klagerens hjemområde Mogadishu er forbedret, og selv om forholdene fortsat må betegnes som skrøbelige, er ændringerne ikke af helt midlertidig karakter. Det fremgår ligeledes af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at Amisom har kontrollen over Mogadishu. Det forhold, at klageren har optrådt i avisen og på sociale medier i Danmark, sammenholdt med, at det er mere end 10 år siden, klageren udrejste af Somalia, kan ikke medføre, at klageren kan betragtes som særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse derfor er opfyldt. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens §§ 19, stk. 7, og 26, stk. 1. jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet har ved vurderingen af klagerens tilknytning til Danmark lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Somalia, men at han har opholdt sig i Danmark siden 2009, og at begge hans børn, på nu henholdsvis knap 7 år og knap 2 år, er født i Danmark og har gået i institution og skole i Danmark. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at både klageren og hans ægtefælle har gennemført VUC og ønsker at videreuddanne sig, at klageren taler dansk, at klageren efter sin egen forklaring gennem ca. 1 år har haft fuldtidsarbejde og før har haft en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom klageren har en behandlingskrævende sygdom. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 16. januar 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2020/58/HMU
