Nævnet stadfæstede i august Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er somalisk statsborger, etnisk somali og tilhører hovedklanen Ashraf. Ansøgeren er fra [en landsby i] Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive omskåret. Ansøgeren har videre henvist til, at er mange, der skyder hinanden, og at der ikke er så meget respekt for kvinder. Endvidere er der børnelokkere, der låser børn, der er ude og lege, inde. Ansøgerens forældre har henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive omskåret. Ansøgerens far har videre henvist til, at al-Shabaab bortfører børn og sender dem i opdragelsesfængsel eller tvangsbortgifter dem, og at USA dronebomber Somalia. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at hun, mens hun var i Danmark, har talt i telefon med to kvinder, der oplyste hende, at hendes mor ville omskære hendes døtre og søstre, hvis hun får fat i dem, inden de fylder 15 år. Ansøgerens mor har ikke været i kontakt med sin mor, siden hun forlod familien da ansøgerens mor var 14 år. Ansøgerens mor har endelig oplyst, at hendes børn vil blive hjernevaskede af tortur ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet bemærker for så vidt angår frygten for, at ansøgeren tvangsmæssigt bliver omskåret ved en tilbagevenden til Somalia, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shabaab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forældre, der begge er imod omskæring, må anses for ressourcestærke personer, og at de vil være i stand til at modstå sådanne forventninger og eventuelt pres fra familien og det omgivende samfund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens far har forklaret, at han ikke har noget familie i Somalia, og at ansøgerens mor har forklaret, at hendes mor er forsvundet, og at ansøgeren antager, at hendes mor har taget ansøgerens to søstre med sig. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens far har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, men at dette ikke er udtryk for, at ansøgerens far vil være i risiko for overgreb ved en eventuel tilbagevenden til Somalia, idet tilladelsen udelukkende beror på, at ansøgerens ældste søster har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at Udlændingestyrelsen har fundet, at opholdstilladelsen ikke kan inddrages, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. I den situation, at ansøgeren ikke længere har opholdstilladelse i Danmark, men skal udrejse af landet, må det lægges til grund, at ansøgerens far vil kunne rejse til Somalia uden at risikere overgreb der. Flygtningenævnet finder således, at der ikke er reel risiko for, at ansøgeren udsættes for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia, og der er ikke nogen velbegrundet frygt herfor. Det af ansøgeren og hendes forældre i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat. De generelle forhold i Somalia er heller ikke af en sådan karakter, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse med henvisning hertil. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2020/52/mme
