Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim af trosretning fra [by], [distrikt], Shabelle Hoose-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, subklanen [X], sub-subklanen [X]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har fortsat som asylmotiv henvist til, at hun frygter af at blive stenet af al-Shabaab. Klageren har som støtte hertil henvist til, at al-Shabaab har anklaget hende for at have været sin ægtefælle utro med sin nabo. Baggrunden herfor var, at hun havde hjulpet naboen med at gøre rent i nabohuset. Naboen tog i den forbindelse en pistol frem og ville voldtage klageren. Naboen hævdede herefter, at klageren selv havde opsøgt naboen for at have seksuelt samvær. Da klageren vågnede på hospitalet, oplyste al-Shabaab, at hun var blevet dømt til stening for sin utroskab. Da hun var gravid, ville al-Shabaab vente med at afstraffe hende til efter fødslen, hvorfor hun blev tilbageholdt af al-Shabaab. Da hendes opholdssted blev angrebet af myndighederne, formåede hun at flygte. Hun skjulte sig herefter hos sin mor i fire uger, hvor hun af naboerne fik at vide, at hun endnu var eftersøgt af al-Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen kunne ikke lægge klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab til grund, idet klageren havde forklaret utroværdigt og divergerende, men fandt ikke med den fornødne sikkerhed at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til [by], Somalia ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. [Vinteren 2017/2018] har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine konflikter med al-Shabaab til grund. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at klageren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om hun blev truet med en pistol af naboen, og hvor mange personer, der var på hospitalet, da hun vågnede. Nævnet lægger til grund, at klageren ikke er profileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet finder det endvidere ikke sandsynliggjort, at klageren er en enlig kvinde uden mandligt netværk. Nævnet bemærker herved, at navnene på begge hendes børns fædre i hvert fald har optrådt som venner på klagerens Facebook-profil, og at hun over for Udlændingestyrelsen tidligere har oplyst, at hun ikke ved, hvem personerne er. På denne baggrund og henset til, at nævnet anser klagerens generelle troværdighed for lav, findes klagerens forklaring for nævnet om, at hun nu er uvenner med den ene af fædrene, hvorfor han har blokeret hende på Facebook, ikke at kunne føre til et andet resultat. For så vidt angår den omstændighed, at klageren frygter, at hendes søn ved en tilbagevenden til Somalia vil blive tvangshvervet af al-Shabaab bemærker Flygtningenævnet, at denne frygt alene beror på klagerens egen ubekræftede formodning. For så vidt angår den omstændighed, at klageren frygter, at hendes datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret, finder nævnet, at klageren har vilje og evne til at modsætte sig et eventuelt pres fra sine omgivelser for at få datteren omskåret. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under asylsagens behandling har forklaret, at både hun og datterens far er imod omskæring, og at hun ikke ønsker, at hendes datter skal opleve de samme helbredsmæssige gener, som følger af omskæring, som hun selv har oplevet. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger findes klageren ikke at have sandsynliggjort, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse – som følge af risiko for omskæring af klagerens datter – er opfyldt. Nævnet finder i øvrigt, at det forhold, at klageren for nævnet har forklaret, at hun ikke vil kunne modsætte sig presset fra omverdenen, således at hun ved en tilbagevenden til Somalia selv vil vælge at lade sin datter omskære, kan føre til et andet resultat. Klageren kan på denne baggrund ikke opnå asyl alene som følge af disse to børns forhold. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at klageren vil være i konkret risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbage-sendelse af klageren vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i [by], Shabelle Hoose-regionen, Somalia, hvor klageren kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at AMISOM efter de foreliggende baggrundsoplysninger siden marts 2014 de facto har haft kontrollen i området. Forholdene i området er – selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige – forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til [by], Shabelle Hoose-regionen, Somalia, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1-3, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. For så vidt angår spørgsmålet, om en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende for klageren, bemærker nævnet, at klageren har boet i Danmark siden 2014. Klagerens danskkundskaber er beskedne, og hun har ikke bestået prøver i dansk, men har gået i sprogskole med henblik på prøve i Dansk 1. Hun er ikke i gang med en uddannelse og har ikke været medlem af foreninger, bestyrelser eller lignende. Hun har ingen helbredsmæssige problemer, bortset fra problemer med det ene øje. At klageren har børn på henholdsvis [X] år og [X] år i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering, idet børnene henset til deres alder og varigheden af deres ophold i Danmark ikke har en selvstændig tilknytning til Danmark. Det kan på den baggrund efter en samlet vurdering ikke anses for særligt belastende for klageren, der er 30 år og udrejste af Somalia som 24-årig, at nægte forlængelse af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Betingelserne for at nægte forlængelse af klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen som påstået. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/44/gdan
