soma202043

Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim. Hun er født i Danmark, men hendes forældre er fra landsbyen […] i Shabelle Hoose-regionen i Somalia. Ansøgerens forældre har som asylmotiv henvist til, at de på vegne af deres datter ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive tvangsomskåret, tvangsgift og udsat for seksuelle overgreb. Ansøgerens mor har til støtte herfor overfor Udlændingestyrelsen oplyst, at idet ansøgeren er etnisk somali, vil hun blive omskåret, da det er en del af den somaliske kultur, ligesom ansøgeren kan risikere at blive presset til at lade sig omskære. Ansøgerens far har videre oplyst, at alle piger i Somalia skal omskæres, og at ansøgeren er i risiko for at blive tvangsgift til et medlem af al-Shabaab. Endvidere har ansøgerens forældre oplyst, at de er imod omskæring, hvilket ansøgerens farmor, farfar og mormor også er. Ansøgerens fars brødre går imidlertid ind for omskæring af piger, ligesom de er meget religiøse, hvorfor de har været indblandet i flere omskæringer af piger. Ansøgerens fars brødre vil derfor forsøge at få ansøgeren omskåret. Vedrørende ansøgerens forældres frygt for tvangsomskæring af deres datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Mutilation/Cutting” fra januar 2016 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det fremgår endvidere, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det fremgår tillige af baggrundsoplysningerne, at det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå socialt pres, hvis pigens far modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forældres forklaringer til grund, at ansøgerens mor selv er omskåret. Ansøgerens forældre har forklaret, at de er imod omskæring, og at ansøgerens mormor, farmor og farfar i dag også er imod omskæring. Spørgsmålet for nævnet er herefter, om ansøgerens forældre vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter deres datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens forældre har samme holdning til spørgsmålet om omskæring, og at det samme gælder ansøgerens bedsteforældre. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet har tilsidesat ansøgerens fars forklaring for nævnet om, at hans brødre er for omskæring og har medvirket til omskæringer af naboernes døtre ved at afhente pigerne og overvære selve omskæringen, idet forklaringen herom har været udbyggende og divergerende, og derfor forekommer konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger videre efter oplysningerne i sagen til grund, at ansøgerens mor, mens hun befandt sig i Somalia, arbejdede som selvstændig hennatatovør, at hun har gået 4 år i koranskole, og at hun efter ankomsten til Danmark har gået på sprogskole, været frivillig i foreningen Link og arbejder som rengøringsassistent. Ansøgerens far har forklaret, at han kommer fra en familie med en vis social og økonomisk status, og at der var respekt om familien i landsbyen. Ansøgerens far har forud for flugten fra Somalia gået i skole frem til 7. klasse og har arbejdet som hjælpelærer. I Danmark har han gået på sprogskole og arbejdet på en fabrik siden [foråret] 2016. Efter en samlet vurdering af forholdene vurderer nævnet, at ansøgerens forældre har de fornødne personlige ressourcer til at modstå omgivelsernes pres, herunder at modsætte sig at omgivelserne direkte overfor ansøgeren udøver et pres for, at hun skal lade sig omskære. Nævnet har herved også tillagt det vægt, at forældrenes nærmeste netværk i Somalia må formodes at være indstillet på at støtte dem i ønsket om at beskytte datteren imod omskæring. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod hendes eller hendes forældres vilje. Idet det alene beror på ansøgerens forældres formodning, at ansøgeren vil være i risiko for at blive tvangsgift med et medlem af al-Shabaab, er det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/43/CHPE