soma2019265

Nævnet omgjorde i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladel-sen for en mandlig statsborger samt fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og tilhører hovedklanen […], subklanen […], og subsubklanen […]. Klageren er muslim og fra byen […] i regionen Jubada Hoose, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af familien til hans tidligere kæreste. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilba-gevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab. Klageren har endeligt henvist til, at han frygter undertrykkelse, idet han tilhører en mindretalsklan. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for ekskæresten familie har klageren oplyst, at forholdet til hans tidligere kæreste blev opdaget af kærestens far i 2012, og parret fik at vide, at de ikke måtte gifte sig. Da parret fortsatte med at se hinanden, truede kærestens far klageren og hans familie med ville slå dem ihjel, hvis de ikke flytte-de. Kærestens far truede flere gange familien, og klageren blev også opsøgt med geværer af kære-stens brødre, ligesom han blev stukket med en kniv. Klageren har oplyst, at kærestens familie hæv-nede sig på klagerens familie efter klagerens udrejse, blandt andet ved at stjæle familiens jord og voldtage klagerens søstre. Klageren har til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for al-Shabaab op-lyst, at al-Shabaab forsøgte at få klageren og andre unge til at tilslutte sig al-Shabaab. Klageren nægtede men blev tvunget til træning for al-Shabaab. Klageren flygtede fra al-Shabaab, og frygter derfor fortsat, at al-Shabaab er efter ham. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for undertrykkelse har klageren oplyst, at han tilhører en minoritetsklan, og at hans klan ikke var respekteret og ikke havde rettigheder, samt at klagerens far blev slået ihjel som følge af sit klantilhørsforhold. Faren havde tidligere arbejdet for den somaliske regering og blev slået ihjel i 2011. Klageren har endeligt oplyst, at han frygter hævn imod sin datter, ligesom han frygter, at hans datter vil blive udsat for omskæring. Udlændingestyrelsen meddelte [i 2014] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i med-før af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttel-se henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det føl-ger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Der skal efter bestemmelsen ved en sådan afgørelse tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens for-klaring om sine oprindelige individuelle asylmotiver om konflikten med al-Shabaab eller med [A’s] familie til grund, idet klageren har forklaret uoverensstemmende om helt centrale forhold vedrøren-de disse konflikter. Nævnet kan i den forbindelse i det hele tiltræde Udlændingestyrelsens begrun-delse for at tilsidesætte klagerens forklaring om sine individuelle asylmotiver. Nævnet er desuden enig med Udlændingestyrelsen i, at det som følge heraf heller ikke kan lægges til grund, at klage-rens datter risikerer at blive dræbt af [A’s] familie, ligesom nævnet tiltræder, at heller ikke klagerens frygt for, at datteren vil blive udsat for tvangsomskæring i Somalia kan begrunde en opholdstil-ladelse. På denne baggrund kan det samlet ikke lægges til grund, at klageren har nogen konkret og individuel risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbageven-den til Somalia. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i klagerens hjemegn, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Der kan såle-des ikke længere lægges til grund, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det er indgået i denne vurdering, at klagerens hjemegn er under fortsat indflydelse af al-Shabaab, og at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at der i de områder, som al-Shabaab kontrollerer, sker brud på menneskerettighederne. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være mere mål-rettede angreb mod profilerede personer, ligesom sådanne angreb ikke foretages i de områder, hvor al-Shabaab har kontrollen. De forhold, der har begrundet klagerens opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere ved en tilbagevenden til Somalia som følge af de generelle forhold vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, ligesom han fortsat ikke vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlæn-dingelovens § 7. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstil-ladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019), finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingesty-relsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Det hedder i ovennævnte forarbejder (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) i beskrivelsen af de kriterier for inddragelse af opholdstilladelse, der gælder i denne sag bl.a.: ”2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1. Ved Udlændingestyrelsens vurdering af en udlændings tilknytning til det danske sam-fund lægges navnlig vægt på varigheden af udlændingens ophold her i landet, udlændingens doku-menterede danskkundskaber og tilknytning til det danske arbejdsmarked samt hvorvidt udlændingen har gennemført en uddannelse her i landet og opnået tilknytning til det danske foreningsliv. Hensynet til en udlændings lovlige ophold kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i cirka 5 år eller mindre, skal som udgangspunkt have gjort en helt særlig indsats for at integrere sig, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år, men færre end 10 år, skal som udgangspunkt have dokumenterede danskkundskaber og have været i beskæftigelse og/eller under uddannelse, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. Hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark i cirka 10 år eller mere, er udgangspunktet, at varigheden af opholdet her i landet indgår med særlig vægt ved vurderingen af, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende. Det er dog fortsat en betingelse, at udlændingen herudover har gjort en aktiv indsats for at integrere sig her i landet - også inden for de seneste år - f.eks. via beskæftigelse, dokumenterede danskkundskaber eller deltagelse i foreningsliv med integrationsfremmende aspekter. Kendskab til det danske sprog anses for at være af væsentlig betydning for en udlændings integration og dermed for den pågældendes tilknytning til Danmark. På den baggrund lægges der derfor vægt på beståede prøver i dansk. Hensynet til en udlændings dokumenterede danskkundskaber kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Hensynet til en udlændings tilknytning til det danske arbejdsmarked eller en udlændings igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb i Danmark kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Det indgår dog med særlig vægt ved vurderingen, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende, hvis en udlænding har været i fuldtidsbeskæftigelse i ca. 3 år eller deltidsbeskæftigelse i ca. 5 år eller har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark og efterfølgende er kommet i relevant beskæftigelse. Hensynet til en udlændings deltagelse i foreningsliv eller fritidsinteresser kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget.…Små børn under 6 år har som udgangspunkt ikke opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund.” Klageren, der nu er […] år, kom til Danmark som […]-årig i [2013]. Han er født og opvokset i Somalia, hvor han også er statsborger. Han har gennemført uddannelsesforløb via […] og har siden [2016] haft fuldtidsbe-skæftigelse på […], ligesom han i en periode på 3 måneder forud herfor havde ansættelse som […]. Han har bestået prøve 2 i dansk og har for nævnet demonstreret særdeles gode danskkundskaber. Han er aktiv i […] og beskrives i en række erklæringer fra bl.a. sin arbejdsgiver som meget velinte-greret i det danske samfund. Han er gift og har et barn på […] år, der opholder sig […]. Flygtninge-nævnet finder, at klageren, der har opholdt sig i Danmark i omkring 5 år, har gjort en helt særlig indsats for at integrere sig i det danske samfund, og at han har knyttet sådanne personlige og sociale bånd til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse vil virke særlig belastende, jf. udlæn-dingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra 2017], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/265/ajev