Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og tilhører hovedklanen hawiye og subklanen [A]. Klageren er sunni-muslim fra [landsby], Galaguduud-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han nægtede at tilslutte sig al-Shabaab. Videre frygter klageren sine tidligere kollegaer, idet disse har tilsluttet sig al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han blev opsøgt af al-Shabaab på sin arbejdsplads flere gange i 2011 med henblik på at få klageren til at deltage i træning og kamp. Hvis man indvilligede i at lade sig rekruttere, ville man lære at håndtere våben, kunne blive selvmordsbomber og deltage i krig. Klageren nægtede at deltage i træningen, hvorfor al-Shabaab opsøgte klagerens far og sagde til ham, at klageren skulle lade sig tilslutte, idet de ellers ville slå klageren ihjel. Klagerens far opfordrede klageren til at udrejse af landet. Videre har klageren oplyst, at han blev opsøgt af tre medlemmer fra al-Shabaab på sin bopæl. Klageren opholdt sig på sit værelse, mens hans mor talte med al-Shabaab. Hun sagde til dem, at klageren ikke ville lade sig tilslutte al-Shabaab, hvorefter hun blev skudt. Klageren forlod sit værelse og kom ud til sin mor, da han hørte skuddet, hvorefter han konstaterede, at hun var afgået ved døden. To personer fra al-Shabaab fik fat i klageren, og de ramte ham i hovedet med en pistol. Herefter tog al-Shabaab klageren med til en station, hvor han blev tilbageholdt i omkring 14 dage. Under sin tilbageholdelse blev klageren truet med at blive slået ihjel, såfremt han ikke lod sig tilslutte. Det lykkedes klageren at flygte, hvorefter han fik et lift til Mogadishu, hvor han opholdt sig i tre måneder. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring fremstår divergerende og utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2013 har forklaret, at al-Shabaab først opsøgte ham i [efteråret] 2013, hvorimod klageren til asylsamtalen [i sommeren] 2013 har forklaret, at al-Shabaab opsøgte ham første gang i [i begyndelsen af] 2011. Under nævnsmødet har klageren endvidere forklaret divergerende om, hvor mange gange han til al-Shabaab sagde, at han nægtede at være en del af al-Shabaab. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at al-Shabaab fortalte klagerens far, at de ville slå klageren ihjel, og at de derved gav klageren mulighed for at flygte. Klageren har under nævnsmødet forklaret utroværdigt og divergerende om blandt andet sin flugt, herunder om opsøgningen af sin farmor. Nævnet tilsidesætter af ovennævnte grunde klagerens forklaring om hans oprindelige asylmotiv. Nævnet finder, at klageren ikke kan anses for særlig profileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet lægger herved vægt på, at klageren udrejste fra Somalia for syv år siden, og at han under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2013 og under nævnsmødet har forklaret, at hans familie er almindelige klanmedlemmer. Særligt vedrørende klagerens frygt for, at hans datter vil være i risiko for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia, lægger nævnet vægt på, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre. Det afhænger dog af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres fra såvel familie og samfundet. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, at det er nemmere for forældre at modstå et socialt pres i mere konservative samfund, hvis pigens far modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Klageren har [i sommeren] 2019 til Udlændingestyrelsen oplyst, at han og hans hustru er imod omskæring. Klagerens hustru og datteren er udrejst af Danmark i [efteråret] 2018. Nævnet finder, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er konkret fare eller velbegrundet frygt for, at klageren vil blive udsat for repressalier som følge af, at han modsætter sig omskæring af sin datter. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at situationen i klagerens hjemområde er ændret, således at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb, jf. artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forholdene er således, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Det bemærkes i den forbindelse, at det ligeledes fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at al-Shabaab har skiftet strategi fra vilkårligt at angribe civilbefolkningen og til i højere grad at foretage målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Selvom al-Shabaab udøver kontrol i klagerens hjemområde, finder nævnet efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, herunder baggrundsoplysningerne, og at nævnet som anført har lagt til grund, at klageren ikke er særligt profileret, at klageren ikke længere risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ved en tilbagevenden til Somalia. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er derfor opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en undladelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [efteråret] 2013, og klageren har oplyst, at han er født og opvokset i [landsby] i Galgaduud-regionen i Somalia, hvor han har boet indtil 3 måneder før sin udrejse i [foråret] 2012. Han har bestået Prøve i Dansk 2. Klageren har fra [efteråret] 2016 til [efteråret] 2018 været ansat som IGU-elev på et grafisk trykcenter, hvorefter han har været arbejdsløs i en periode, indtil han [i sommeren] 2019 fik et vikariat hos [butik], hvor han siden [efteråret] 2019 har været fuldtidsansat som lagermedarbejder. Klageren har i en periode været medlem af [bynavn] Boldklub, da han boede i [by], og han har deltaget i Frivillignet i 2014 og 2015. Han er nu medlem af en fodboldklub i [by]. Han har siden 2018 været medlem af Somalisk Dansk forening i [by] og omegn. Han har ikke helbredsmæssige problemer. Klageren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Hans ægtefælle er fra Somalia og kom til Danmark i [slutningen af] 2016. De fik en pige i 2017, som har nedsat hørelse, og som ikke kan få en operation i Somalia. Klagerens ægtefælle og barn er udrejst af Danmark, og klageren har af sine svigerforældre fået at vide, at hustruen og barnet opholder sig i Sverige. Han har sidst haft kontakt med dem i [efteråret] 2018. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/261/CHPE
