Nævnet hjemviste i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er fra hawiye-klanen og muslim fra [A], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive slået ihjel af al-Shabaab, eftersom de har dræbt hans bror og truet hans familie. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans storebror [B] blev dræbt af al-Shabaab omkring [en dato i sommeren] 2010. Broren solgte cigaretter på AMISOMs baser nær lufthavnen i Mogadishu. Broren havde arbejdet med dette i ca. tre til fire måneder forud for drabet. Klagerens bror blev dræbt foran deres fælleshjem. Klageren og resten af hans familie var til stede i hjemmet på dette tidspunkt. Klageren hørte skuddene udenfor, men han fik af sin mor besked på ikke at gå ud. Efter drabet gik klageren hen til nabohuset, hvor han gemte sig i to dage. Hans øvrige familiemedlemmer gemte sig et andet sted. Dagen efter drabet blev klagerens mor ringet op af Al-Shabaab. Hun fik besked på at bringe sine sønner og sin ældste datter til Al-Shabaab for ellers vil de dræbe hele familien. Drengene skulle optrænes og blive en del af Al-Shabaab og datteren skulle indgå et ægteskab med et medlem fra Al-Shabaab. Klageren udrejse med sin familie [i sommeren] 2010. Klageren har videre oplyst, at al-Shabaab tidligere har henvendt sig til hans familie, hvor de bad om at fa klagerens lillesøster, der på dette tidspunkt var 13 år. Der skete dog ikke noget i den forbindelse. Klageren kan ikke huske, hvornår episoden fandt sted. Klageren har endvidere oplyst, at al-Shabaab har henvendt sig til ham for at hverve ham. Han nægtede dog, og der skete ikke yderligere. Klageren kan ikke huske, hvornår episoden fandt sted. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Klagerens advokat har ved mødets begyndelse for Flygtningenævnet nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling. Der er henvist til, at klageren har indgivet ansøgning om samvær med sin søn, hvis mor er dansk statsborger og som han hidtil ikke har haft fast samvær med. Klagerens advokat har endvidere henvist til, at klageren i starten af januar venter barn med sin nuværende kæreste, som han har indgået et islamisk ægteskab med. Han og hans kæreste ønsker at blive borgerligt viet inden fødslen. Klagerens advokat oplyste samtidig, at klageren nu forsørger sig selv, idet han har en indkomst på cirka 20.000 kr. pr. måned. Udlændingestyrelsen oplyste, at der ikke protesteres mod påstanden om hjemvisning af sagen. Flygtningenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagen grundlag for at tage advokatens påstand om hjemvisning til følge. Nævnet har herved lagt vægt på de nye oplysninger som klagerens advokat er fremkommet med.” soma/2019/255/snd
