Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [by], delrepublikken Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de russi-ske myndigheder, fordi de mistænker ham for at samarbejde med terrorister. Han har til støtte herfor oplyst, at han i begyndelsen af oktober 2018 solgte to får til to for ansøgeren ukendte personer. Da ansøgeren kom hjem til sin bopæl om aftenen, så han, at der var 45 til 50 myndighedspersoner ved huset. Ansøgeren blev anholdt og kørt til et ukendt sted, hvor han blev afhørt om de to personer, han havde solgte fårene til. Han blev udsat for fysiske overgreb. Han indvilligede i at samarbejde med myndighederne. Han fik derfor udleveret en mobiltelefon, så han kunne tilkalde myndigheder-ne, når han mødte de to personer igen. Han blev løsladt dagen efter anholdelsen, hvorefter han blev kørt tilbage til sin bopæl. Han udrejste af Rusland to eller tre dage senere. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om hvornår og hvordan han blev bekendt med, at det var politiet, der havde tilbageholdt ham, om hvordan der så ud i det lokale, hvori han angiveligt blev tilbageholdt, om hvornår myndighedspersonerne første gang bad ham om at samarbejde, og om hvor mange gange, han fik elektrisk stød. Den om-stændighed, at oversættelsen af referatet af ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen ved en fejl måtte være sendt til en anden asylansøger fra Tjetjenien kan ikke medføre, at ansøgeren er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fin-der derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2020/4/imbs
