Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende et ægtepar fra Rus-land. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgerne er etniske ingusjetere og muslimer af trosretning fra Republikken Ingusjetien i Den Russiske Føderation. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Rus-land frygter, at FSB vil fabrikere en sag mod den mandlige ansøger, og at FSB vil slå dem ihjel. Ansøgerne har til støtte herfor forklaret, at den mandlige ansøger i 2007 og 2008 deltog i flere de-monstrationer, herunder en demonstration ved præsidentpaladset, i hvilken forbindelse den mandli-ge ansøger blev tilbageholdt af myndighederne sammen med andre demonstranter. Under tilbage-holdelsen opgav den mandlige ansøger sit navn og sin adresse, ligesom han afgav fingeraftryk og spytprøve. Efter anbefaling fra sin onkel rejste den mandlige ansøger kort tid herefter til Sankt Pe-tersborg, hvor han mødte sin ægtefælle. Ansøgerne har endvidere forklaret, at de [en dag i somme-ren] 2018 blev opsøgt af en person ved navn [I], som den mandlige ansøger tidligere havde arbejdet sammen med, og som den mandlige ansøger havde et både professionelt og venskabeligt forhold til. [I] bad den mandlige ansøger om et lån, som han skulle bruge til at betale lønninger til sine medar-bejdere. Den mandlige ansøger lånte herefter [I] 200.000 rubler. [To dage senere] aftalte den mand-lige ansøger med nogle kammerater, at de samme aften skulle grille og hygge sig ved en sø i et na-turområde. I løbet af aftenen besluttede den mandlige ansøger sig for at overnatte ved søen. Tidligt om morgenen den [følgende dag] blev ansøgernes bopæl opsøgt af ti-tolv personer fra FSB, der lagde den kvindelige ansøger ned på gulvet, hvorefter de begyndte at ransage lejligheden, mens de spurgte efter den mandlige ansøger. Ansøgernes iPad, computer, dokumenter og indenrigspas blev beslaglagt. Efter en-to timer blev den kvindelige ansøger løftet op og taget med til et andet rum, hvor en af FSB-personerne tog en plasticpose ud af et skab. Plasticposen, som den kvindelige ansø-ger aldrig havde set før, indeholdt en pistol, en granat og nogle foldere med arabisk skrift. Den kvindelige ansøger blev herefter ført ud af lejligheden og fik i opgangen en maske over hovedet. Herefter blev hun kørt til en bygning, hvor hun blev tilbageholdt i kælderen. Under sin tilbagehol-delse blev den kvindelige ansøger udspurgt om indholdet af plasticposen, som hun benægtede kend-skab til, ligesom hun blev udspurgt om den mandlige ansøger, om [I] samt om den kvindelige ansø-gers søster og svoger, der har opholdstilladelse i Danmark. Hun blev i den forbindelse forevist nogle fotos, hvoraf hun på det ene kunne genkende [I]. FSB ville have, at den kvindelige ansøger skulle bekræfte kendskabet til indholdet af plasticposen samt bekræfte, at hendes ægtefælle var tilknyttet samme kriminelle gruppering som [I]. Den kvindelige ansøger blev endvidere slået og seksuelt chi-kaneret samt tvunget til at underskrive et dokument, som hun ikke fik lejlighed til at læse. Omkring kl. 12 samme dag vendte den mandlige ansøger tilbage til parrets bopæl, hvor han i opgangen af sin nabo fik oplysninger om ransagningen og tilbageholdelsen af ægtefællen. Den mandlige ansøger tog derefter hen til en af sin fars venner ved navn [M], som sørgede for, at han kunne tage ophold i en lejlighed tilhørende [M]s søn. Med hjælp fra [M] blev den kvindelige ansøger løsladt den efterføl-gende dag, hvorefter [M] bragte hende hen til samme lejlighed, hvor ansøgerne blev genforenet. Da ansøgerne indså, at det var for farligt at blive i Rusland, fik de med hjælp fra [M] og dennes forbin-delse udstedt visa, hvorefter de udrejste af Rusland. Efter ansøgernes udrejse er den mandlige ansø-gers søster og den kvindelige ansøgers forældre blevet opsøgt af personer fra FSB, der har spurgt efter ansøgerne. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerne i 2017 ansøgte om og fik afslag på besøgsvisum til Danmark, hvorefter de i 2018 indrejste i Danmark og ansøgte om asyl. Ansøgerne har forklaret, at de problemer, som førte til deres udrejse, begyndte [en dag i sommeren] 2018, da en bekendt, [I], kom og lånte penge samt, at de tidligere tilbageholdelser af manden i Ingusjetien ligger mange år tilbage og ikke har givet anledning til efterfølgende problemer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer fremstår usammenhængende, uden detaljer og utroværdige. Der er herved nærmere lagt vægt på, at ansøgernes forklaring om deres økonomiske forhold er divergerende og ikke understøtter forklaringen om, at der var behov for, at den mandlige ansøgers bror betalte 400.000 rubler til [M], idet ansøgerne efter deres egne forklaringer lå inde med henholdsvis 250.000 rubler på den kvindelige ansøgers konto og 100.000 rubler eller som tidligere forklaret 200.000 rubler på den mandlige ansøgers konto. Ansøgernes forklaring om, at de ikke kunne hæve eller overføre pengene fra deres egne konti, fordi FSB havde taget deres hævekort, og de ikke turde henvende sig til banken på anden måde, og at de ikke senere har prøvet at få fat i deres penge, fremstår utroværdig. Ansøgerens forklaring om, hvordan de fik visum til Grækenland og om, hvorledes de kunne udrejse legalt og i den forbindelse fremviste pas i hvert fald tre gange i lufthavnen fremstår ikke forenelig med, at de skulle have en asylbegrundende konflikt med myndighederne. Det fremstår i den forbindelse heller ikke troværdigt, at de skulle blive en måned i Skt. Petersborg og udrejse legalt, hvis de havde en asylbegrundende konflikt med myndighederne. Endelig fremstår ansøgernes forklaring om, at deres pas hos lå hos en af den kvindelige ansøgers kollegas mor og derfor ikke blev beslaglagt af myndighederne ved en angivelig ransagning påfal-dende og usammenhængende. Den kvindelige ansøgers forklaring om, hvornår hun kontaktede sin kollega for at få passene igen, fremstår dertil usammenhængende med mandens og hendes egen forklaring om, hvornår beslutningen om at udrejse og få passene tilbage blev taget. Flygtningenæv-net tilsidesætter herefter ansøgernes forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæ-ster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl 2020/12/MNR
