Nævnet meddelte i februar 2020 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunni-muslimer af trosretning. Den mandlige ansøger er fra Grosnj, Rusland. Den kvindelige ansøger er fra [en by], Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive slået ihjel af de russiske myndigheder eller af den russiske efterretningstjeneste, FSB, som følge af den mandlige ansøgers brors konflikt med de russiske myndigheder. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøgers storebror forsvandt [i efteråret] 2018, hvorefter ansøgerne meldte ham savnet. Ansøgerne blev herefter gen-tagne gange opsøgt på deres bopæl af myndighedspersoner, som mistænkte den mandlige ansøgers storebror for at have tilsluttet sig oprørerne. Myndighedspersonerne spurgte ind til den mandlige ansøgers storebrors opholdssted, og den mandlige ansøger blev i den forbindelse udsat for fysiske overgreb. Den mandlige ansøger blev endvidere tilbageholdt på en politistation, hvor han blev afhørt om sin storebror og udsat for fysiske overgreb. Den mandlige ansøger blev løsladt [i efteråret] 2018, fordi den mandlige ansøgers far betalte 500.000 russiske rubler i kaution. Den mandlige ansøgers far er blevet afhørt af myndighederne flere gange efter ansøgernes udrejse. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Ansøgerne har således forklaret konsistent og troværdigt om det begivenhedsforløb, der begyndte med den mandlige ansøgers brors forsvinden, henvendelserne fra myndighederne med spørgsmål om brorens op-holdssted og hans tilknytning til de tjetjenske oprørere samt tilbageholdelsen af den mandlige ansø-ger, hvor han blev udsat for fysiske overgreb med det formål at få ham til at give oplysninger om sin bror. Flygtningenævnet lægger også til grund, at den mandlige ansøger blev løsladt, da hans far sørgede for at sælge den lejlighed, ansøgerne boede i, og skaffe et stort beløb til at betale myndig-hedspersoner for at frigive den mandlige ansøger, og at den mandlige ansøger blev opsøgt i sine forældres hjem af myndighederne på ny [i efteråret] 2018 og pålagt at henvende sig til dem, hvis han fik oplysninger om sin bror. Han blev samtidig truet med, at han i modsat fald ville blive udsat for det samme som sin brors ven, der blev fundet dræbt. Ansøgerne har således til deres advokat og for nævnet givet plausible redegørelser for baggrunden for divergenserne i deres forklaringer for Udlændingestyrelsen med hensyn til oplysningerne om omfanget og karakteren af fysiske overgreb under myndighedernes tilbageholdelse af den mandlige ansøger og det sted, hvor den mandlige ansøger opholdt sig efter løsladelsen, samt angivelsen af datoen for myndighedernes andet besøg [i efteråret] 2018. Endvidere er ansøgernes forklaringer understøttet af indholdet af lægelige journal-notater fra Center [X] for så vidt angår den mandlige ansøger, idet epikrisen eksempelvis nævner skader på hans skulder og næse. På denne baggrund sammenholdt med ansøgernes forklaringer om, at den mandlige ansøgers far efter deres udrejse er blevet opsøgt af myndighederne og udspurgt om den mandlige ansøgers opholdssted, og om at den mandlige ansøgers far nu er forsvundet, er det sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Rusl/2020/11/MLVT.
