Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde, der havde oplyst at være russisk statsborger. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i 2001, og at hun i 2018 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I 2018 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet styrelsen vurderede, at opholdstilladelse var opnået ved svig.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har oplyst, at hun er etnisk ingusjeter og muslim fra Groznyj, Tjetjenien, Rusland. Udlændingestyrelsen meddelte [i] 2002 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren som asylmotiv henviste til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygtede de russiske myndigheder, idet hun fra 1994 til 1995 var politisk aktiv for [et parti], og i forbindelse med to af partiets møder var hun henholdsvis blevet anholdt og beskudt af myndighederne. Klageren henviste endvidere til, at hendes ægtefælle og ældste søn i 1999 tilsluttede sig den tjetjenske oprørshær, hvorefter klageren og hendes børn var blevet udsat for overgreb af de russiske myndigheder. Klagerens ægtefælle døde i forbindelse med kamphandlingerne mod det russiske militær, og to af hendes sønner blev skudt af russiske politibetjente efter en ransagning af familiens bopæl. Klageren formodede, at hendes ældste søn endvidere var blevet slået ihjel under kamphandlinger. Under ransagning af klagerens søn og svigerdatters bopæl [i] 2016 fandt Sydøstjyllands Politi adskillige identitetsdokumenter, hvoraf det fremgik, at klagerens søn var kasakhisk statsborger og havde en anden fødselsdato, end den dato som klageren havde oplyst under den oprindelige asylsag. Under ransagningen fandt politiet endvidere en dødsattest på klagerens ægtefælle, hvoraf det fremgik, at klagerens ægtefælle døde [byen X] i 1991 som følge af et dårligt hjerte. [I slutningen af] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet styrelsen vurderer, at opholdstilladelsen er opnået ved svig. Flygtningenævnet finder, at klageren generelt fremstår ganske utroværdig. Hendes forklaring fremstår således på centrale punkter divergerende, udbyggende og usandsynlig. I sit asylskema oplyste hun, at hun havde tre søskende, en bror og to søstre, alle boende i Grosnyj. I Flygtningenævnet har hun forklaret, at hun har fem brødre og fire søstre, der alle er døde. På forespørgsel har hun ikke kunnet huske navnene på brødrene og kun på nogle af søstrene. Under sin asylsag forklarede hun [i foråret] 2002, at hun havde været ansat i et oliefirma indtil 1994 og ikke siden havde haft beskæftigelse. [I foråret] 2018 har hun forklaret, at hun har arbejdet med dokumenter i et hemmeligt ministerium i Grosnyj og i byggevirksomheder. Om sit asylmotiv forklarede hun i 2002 blandt andet, at hendes ægtefælle i efteråret 1999 lod sig indrullere i oprørshæren og kort efter blev dræbt. Flygtningenævnet lægger imidlertid i overensstemmelse med den dødsattest, der ved ransagning [i] 2016 sammen med andre identitetspapirer er fundet i sønnens hjem, og som er vurderet ægte, til grund, at ægtefællen døde i 1991 af et hjertetraume. Den herfra afvigende dødsattest, som klagerens søn efterfølgende har fremsendt, og som ikke er ægthedsvurderet, kan ikke tillægges vægt. Klagerens forklaring om de ved den nævnte ransagning fundne identitetspapirer, der er vurderet ægte, og hvorefter hendes søn er født [i] 1981 i Kasahkiske SSR af [A], fremstår i det hele utroværdig og kan ikke tillægges vægt. Sammenfattende lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren i forbindelse med sin ansøgning om asyl har afgivet urigtige oplysninger om sin identitet og sit asylmotiv og har opnået opholdstilladelse ved svig, og at betingelserne for inddragelse af opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, er opfyldt. Idet Flygtningenævnet af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder, at inddragelse af opholdstilladelsen ikke må antages at virke særligt belastende navnlig som følge af de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte hensyn, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2019/18/JEA
