Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst på et ukendt tidspunkt. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk georgisk og kristen ortodoks fra [G], Rusland. Ansøgeren har været politisk aktiv i form af, at han har skrevet politiske artikler. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de russiske myndigheder, fordi han og hans ven er blevet opdaget i at besøge et laboratorium, der kan fremkalde jordskælv, og fordi ansøgeren tidligere er blevet afhørt af myndighederne, som udsatte ham for overgreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i en lang årerække har deltaget i demonstrationer rettet mod myndighederne. Ansøgeren har ikke haft kontakt med myndighederne i forbindelse med demonstrationerne. Ansøgeren har arbejdet som journalist siden 1996 og er imod præsident Vladimir Putin. Ansøgeren arbejdede sammen med sin ven [A]. I 2017 blev ansøgeren indkaldt til en afhøring hos myndighederne. Under denne afhøring fik ansøgeren at vide, at han skulle skrive positivt om myndighederne og undlade at skrive negative ting om disse. Ansøgeren blev truet, skudt i benet og skubbet ud fra anden sal. Nogen tid efter bestak ansøgeren og [A] sig til at få adgang til et laboratorium, der kunne fremkalde jordskælv. Under besøget i laboratoriet tog [A] billeder. Efterfølgende modtog ansøgeren en indkaldelse til afhøring. Han formoder, at han blev indkaldt, fordi han var blevet set på videoovervågning i laboratoriet. Samme dag modtog ansøgeren et opkald fra [A]s kæreste om, at ansøgerens bopæl var blevet randsaget. [A]s kæreste kørte herefter ansøgeren til Sochi, hvorefter ansøgeren udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2018 forklarede, at han var udrejst grundet problemer med myndighederne, herunder, at en af hans nærmeste venner blev dræbt formentlig af myndighederne, og at ansøgeren havde grund til at frygte, at han også ville blive dræbt, grundet kendskab til narkotikahandel i det område, hvor han boede. Ved asylsamtalen [i sommeren] 2019 forklarede ansøger derimod, at han var blevet bekendt med eksistensen af et laboratorium, der kan fremkalde jordskælv, og at han var blevet udsat for chikane i den forbindelse, da myndighederne var bekendt med, at han havde været i dette laboratorium. Ansøgers forklaring ved asylsamtalen er i øvrigt præget af ekstemporering og efterlader indtrykket af, at ansøger tilpasser sin forklaring efter de stillede spørgsmål, jf. særligt referatet side 3-5. Det må endvidere anses for tvivlsomt, om ansøgeren overhovedet selv mener at have et asylgrundlag. Han har således udtalt, at han ville kunne rejse problemer, og at han ikke ønsker at opholde sig i Danmark, jf. referatet side 9 hvis det oplyste ikke er tilstrækkeligt. Ansøgerens forklaringer om dennes asylmotiver må herefter i det hele tilsidesættes som utroværdige. Det er herefter ikke godtgjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2019/13/LBV
