Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og ateist fra Kyber Pukhtan Khwa, Charsadda, Pakistan. Ansøgeren har været medlem af Awami National Party siden 2004. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af pakistanske mullaher, fordi ansøgeren blandede sig i mullahernes arbejde. Derudover frygter ansøgeren at blive slået ihjel af de pakistanske myndigheder på grund af sin politiske overbevisning. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han [i sommeren] 2018 blev tilbageholdt af den pakistanske efterretningstjeneste i fem til seks timer, og at han i den forbindelse blev afhørt i 30 til 40 minutter. Ansøgeren blev endvidere truet telefonisk fra et ukendt nummer kort tid efter løsladelsen, hvilket medførte, at ansøgeren udrejste af Pakistan [i sommeren] 2018. Nævnet kan lægge til grund, at ansøgeren i et vist omfang har været engageret i politik i Pakistan. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet nævnet finder, at ansøgerens forklaring om de heraf affødte konflikter i Pakistan fremstår upræcis og præget af divergenser. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer under henholdsvis oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen om, hvorvidt han efter mullahen nævnte ansøgerens navn ved fredagsbønnen blev opsøgt på sin fars bopæl en eller to gange. Ansøgeren har endvidere afgivet forskellige forklaringer om, hvad der skete i forlængelsen af episoden, hvor mullahen angav ham som vantro, idet ansøgeren i asylskemaet har oplyst, at han blev slået og chikaneret [i sommeren] 2018, mens han til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at der ikke skete noget [i sommeren] 2018, men at hans fars bopæl blev opsøgt dagen efter af personer med tilknytning til moskeen, og at ansøgeren via faderen blev truet af de pågældende. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at faderens bopæl blev opsøgt både [en dato i sommeren] 2018 og [en dato i sommeren] 2018. Ansøgerens forklaring om, at hans udsagn i asylskemaet ikke skal forstås som fysisk vold, kan ikke føre til en anden vurdering. Hertil kommer, at ansøgeren under sagens behandling har afgivet forskellige oplysninger om afhøringen, han blev udsat for i tilknytning til tilbageholdelsen i [sommeren] 2018, herunder om hvornår i tilbageholdelsesforløbet han blev afhørt, om afhøringen blev forestået af en eller to personer, og om hvorvidt han og [A] blev tilbageholdt sammen eller hver for sig. Desuden finder nævnet det påfaldende, at ansøgeren ikke allerede under sin oplysnings- og motivsamtale nævnte, at han efter den seneste løsladelse havde modtaget telefoniske trusler. Ansøgerens oplysning om omstændighederne i forbindelse med udfyldelse af asylskemaet kan ikke føre til en anden vurdering heraf. Endelig er det, om end med mindre vægt, indgået i vurderingen af sagen, at ansøgerens forklaring om antallet af tilbageholdelser og tidspunkterne herfor har fremstået noget usikker, idet ansøgeren blandt andet under asylsamtalen har oplyst, at den seneste fængsling var i 2009 eller 2010, hvilket ikke er overensstemmende med hans forklaring i nævnet. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke som følge af sit politiske engagement eller sit religiøse ståsted har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse mod forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller mod overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og da de generelle forhold i Pakistan ikke i sig selv kan begrunde asyl, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Paki/2020/2/MLVT
