Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk igbo, kristen katolik af trosretning og Jehovas vidne fra Imo State, Nigeria. Ansøgeren har været medlem af IPOB siden 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive fængslet og slået ihjel af myndighederne i Nigeria som følge af sit medlemskab af Indigenous People of Biafra (IPOB). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han bliver anset som en terrorist, fordi han er medlem af IPOB. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans far, som også var medlem af IPOB, sponsorerede IPOB og var leder i IPOB’s afdeling i Oji, blev arresteret i [efteråret] 2017, og afgik ved døden [ultimo] 2018, mens han fortsat var i myndighedernes varetægt. Ansøgeren har endvidere oplyst, at ansøgerens far var i besiddelse af ansøgerens pas og IPOB-dokumenter, da han blev tilbageholdt af myndighederne, og derfor kender myndighederne til ansøgerens medlemskab af IPOB. Ansøgeren har oplyst, at han rejste til Lagos i [efteråret] 2017, og at han forlod Nigeria i [foråret] 2018, hvor han rejste til Elfenbenskysten. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han er blevet kontaktet via sms eller telefonopkald i 2017 eller 2018 og igen [primo] 2019 af nogle ukendte personer, der fortalte, at de vidste, hvor ansøgeren gemte sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret afglidende, divergerende og udbyggende. Ansøgeren har forklaret, at de oplysninger, han har opgivet i visumansøgningen, er urigtige, og at den vedlagte dokumentation er falsk. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ikke selv henvendte sig på ambassaden i Elfenbenskysten i 2019 for at få udstedt et pas, men at det var IPOB- folk, der gjorde det på hans vegne, mens han til asylsamtalen forklarede, at han selv opsøgte ambassaden. Ligeledes under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i mange demonstrationer og udført praktiske opgaver for IPOB, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han ikke har udført nogen opgaver for organisationen. Videre har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han har modtaget i alt tre telefoniske trusler og trusler på SMS, mens han til asylsamtalen oplyste, at det var i alt to trusler. Først under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han så efterlysningsplakater med sit navn og foto på. Efter en generel troværdighedsvurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har været medlem af IPOB, eller at han i den eller anden anledning har været eftersøgt af de nigerianske myndigheder. Dette understøttes af ansøgerens egen forklaring om, at han ikke har oplevet nogen problemer i anledning af de demonstrationer, han angiveligt har deltaget i og af, at han uden problemer i 2019 uden problemer kunne få udstedt et pas på den nigerianske ambassade i Elfenbenskysten. Den af ansøgeren fremlagte kopi af et bevis for hans medlemskab af IPOB kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet vurdering har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2020/3/EDO
