Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen fra [A] Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv hen-vist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af Boko Haram, idet han kan identificere flere af deres medlemmer, hvorfor Boko Haram tror, at han vil angive dem til de nigerianske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter sin hjem-komst til [A] vurderede, at den generelle sikkerhedssituation ikke var god, samt at Boko Haram ledte efter ham. Hans konkrete beskyttelsesproblemer begyndte omkring et år efter, at han havde taget ophold i [A]. En gruppe på omkring 15 muslimske mænd omringede ham pludseligt på gaden. De udførte fysisk vold imod ham, og en mand i gruppen råbte ”dig kender jeg”. Ansøgeren råbte herefter ”Allah Akbar” og mændene stoppede med at slå. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han på samme måde blev overfaldet af muslimske mænd, som han formoder var fra Boko Haram, fem eller seks gange under sit ophold i [A] i perioden fra 2005 til 2014. På flugtdagen så ansøgeren en større gruppe mænd nærme sig. Han blev bange og løb straks væk fra gruppen. Han søgte tilflugt hos en ældre muslimsk mand, hvor han boede i skjul i omkring tre måneder, inden han rejste videre til La-gos. I Lagos følte ansøgeren sig heller ikke sikker, idet Boko Haram kan lokalisere alle deres fjender uanset hvor i Nigeria. Ansøgeren har ved mødets start forklaret, at han under tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen og for nævnet har afgivet en usand forklaring om alt, således at han ikke har boet i [A], og at han ikke har haft problemer med Boko Haram. Dette svækker hans generelle troværdighed. Han har ikke kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, at han i perioden 2005 til 2015 har været tilbage i Nigeria, ligesom det forekommer påfaldende, at han selv skulle have skaffet falsk pas og betalt sin hjemrejse. Det forekommer derfor yderst tvivlsomt, om han har været i Nigeria i den pågældende periode. Han har for nævnet påberåbt sig et nyt asylmotiv, der hovedsageligt bygger på, at han har haft problemer som følge af, at han prædiker over for andre. Han har ikke kunne præcisere, hvem der havde udsat ham for problemer, har ikke kunne beskrive episoder med for eksempel vold, og har ikke sandsynliggjort, at han har været udsat for egentlige trusler, idet han blot har forklaret, at han er blevet bedt om at forsvinde. Oplysninger om hans helbred, bolig og økonomiske forhold er socioøkonomiske forhold og kan ikke medføre asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være udsat for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller er i individuel og reel risiko for overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2020/2/LBV
