Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Nicaragua. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Den kvindelige ansøger er etnisk […] og kristen fra Managua, Nicaragua. Den mandlige ansøger er etnisk nicaragua og fra Managua, Nicaragua. Den kvindelige ansøger har protesteret og demon-streret mod den siddende regering. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asyl-motiv henvist til, at de frygter, at de og deres børn vil blive udsat for grove fysiske overgreb af myndighederne eller af paramilitære grupper. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hun i [foråret] 2018 begyndte at hjælpe de studerende, der protestede mod regeringen, ligesom hun også selv begyndte at deltage i demonstrationerne. I sommeren 2018 blev en aktiv kritiker af rege-ringen i Nicaragua udsat for et attentat. Umiddelbart efter attentatet fik hun mistanke om, at det var et parlamentsmedlem, der stod bag. Parlamentsmedlemmet kom regelmæssigt på ansøgerens ar-bejdsplads, og ansøgeren havde hørt hende tale med et andet parlamentsmedlem om, at kritikeren skulle forsvinde eller dræbes. I begyndelsen af 2019 blev der kastet kanonslag uden foran ansøger-nes bopæl omkring fem gange i løbet af halvanden uge. Hun formoder, at det var en paramilitær gruppe, der forsøgte at skræmme hende. Ansøgerne og deres børn tog ophold hos en ven, der boede i et lukket boligkompleks. [I vinteren] 2019 begyndte hun at modtage trusler, rettet mod både hende og hendes børn, over de sociale medier. Omkring samme tidspunkt blev hun stoppet af politiet, der visiterede hende og advarede hende mod at deltage i politiske demonstrationer. [I vinteren] 2019 blev ansøgerne stoppet af en paramilitær gruppe sent om aftenen. De blev beskyldt for at være kupmagere, fordi de var så sent ude. Hun blev skubbet af de paramilitære personer. [I vinteren] 2019 indleverede hun sine beviser til menneskerettighedsorganisationen CPDH i Managua, som anbefalede hende at udrejse af Nicaragua. [I foråret] 2019 modtog hun en indkaldelse til retspatologisk afdeling, som hun formodede var en fælde. [I foråret] 2019 udrejste hun af Nicaragua sammen med sin samlever og børn. Efter udrejsen følte ansøgerens mor sig overvåget af politiet og valgte derfor at flytte [i foråret] 2019. Ansøgerens to farbrødre og fætter er blevet anholdt af politiet efter ansøgerens udrejse. Den mandlige ansøger har til støtte for asylmotivet oplyst, at hans samlever i [foråret] 2018 begyndte at deltage i demonstrationer mod regeringen i Nicaragua. [I vinteren] 2019 blev der detoneret et kanonslag uden for deres bopæl. Han fandt efterfølgende ud af, at det var paramilitære personer, der stod bag. I [vinteren] 2019 begyndte politiet at stoppe og visitere ansøgeren og den kvindelige ansøger. [I vinteren] 2019 blev ansøgerne stoppet af en paramilitær gruppe, der kropsvisiterede dem. [I foråret] 2019 udrejste ansøgerne og deres børn af Nicaragua. Flygtningenævnet kan i et vist omfang lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund og bemærker hertil, at den mandlige ansøgers motiv er afledt asylmotivet for den kvindelige ansøger. Nævnet kan således lægge til grund, at den kvindelige ansøger har deltaget i demonstrationer mod myndighederne i Nicaragua i perioden fra [foråret] til [sommeren] 2018, og at hun efterfølgende har hjulpet demonstranter med medicin og forplejning. Endvidere kan det lægges til grund at ansøgerne flere gange er blevet standset af politiet. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om asylbegrundede forhold, idet ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de herved individuelt og konkret er blevet efterstræbt af myndighederne eller af grupperinger, der repræsenterer myndighederne, og at de som følge heraf har været nødt til at udrejse fra Nicaragua. Ved vurderingen lægger nævnet vægt på, at ansøgerne uden problemer er udrejst legalt med fly fra lufthavnen i Managua i Nicaragua ved anvendelse af deres egne pas. Den kvindelige ansøger har under asylsamtalen [i efteråret] 2019 hertil forklaret, at hendes pas blev kontrolleret af myndighederne. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at politiet og paramilitære grupper har ladet ansøgerne gå efter flere gange at have standset ansøgerne, undersøgt deres ejendele og kontrolleret deres id-kort. For så vidt angår ansøgernes forklaringer om de kanonslag, der er kastet uden for ansøgernes bopæl, henses til, at dette foregik i en tidsbegrænset periode i [vinteren] 2019, og at også andre personer blev udsat for dette. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at den kvindelige ansøger på sit arbejde har overhørt en samtale mellem [A] og [B] om attentatplaner mod [C]. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at den kvindelige ansøger over for nævnet har forklaret afglidende og usammenhængende om indholdet af samtalen, og at hun i øvrigt har forklaret divergerende om [A’s] og [B’s] ansættelsesforhold. I asylansøgningsskemaet har hun oplyst, at de var ansat af regeringen på den kvindelige ansøgers arbejdsplads, og at de var sendt ud for at skræmme hende. Over for nævnet har hun derimod forklaret, at de var selvstændige, der distribuerede de produkter som blev produceret på den kvindelige ansøgers arbejde. Nævnet bemærker i øvrigt, at den kvindelige ansøger ikke har forklaret overbevisende om baggrunden for, at ansøgerne først i [foråret] 2019 er udrejst fra Nicaragua, selvom de i [vinteren] 2019 af en menneskerettighedsorganisation fik at vide, at de var tvunget til at udrejse. Det forekommer i øvrigt ikke sandsynligt, at myndighederne skulle have indkaldt den kvindelige ansøger til et møde på retspatologisk institut [i foråret] 2019, og at hun alligevel har kunnet udrejse i [foråret] 2019, selvom hun er udeblevet fra mødet. Flygtningenævnet finder herefter at ansøgerne ikke har sandsynliggjort at de ved en tilbagevenden til Nicaragua vil være i risiko for forfølgelse omfattet udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” nica/2020/4/imbs
