Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Nicaragua. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske mestizer og kristne fra [A], Nicaragua. Den mandlige ansøger har som asyl-motiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de nicaraguanske myndigheder, eftersom hans navn fremgår af en liste over personer som skal fængsles. Den kvindelige ansøger har som sit asyl-motiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for vold af de nicaraguanske myndigheder. Hun fryg-ter videre, at hendes ægtefælle eller søn vil blive anholdt, idet hendes ægtefælles navn fremgår af en liste over personer, som skal fængsles. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansø-ger og hans bror har deltaget i myndighedskritiske demonstrationer samt barrikader i Nicaragua i 2018. I [sommeren] 2018 modtog den kvindelige ansøger en liste over personer, som skulle fængs-les, hvoraf den mandlige ansøgerens navn fremgik. Den mandlige ansøger var på barrikaderne den nat listen blev omdelt. Den kvindelige ansøger ringede efterfølgende til sin ægtefælle og oplyste, at hun havde modtaget listen med hans navn på. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansø-gernes forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at den mandlige ansøger i [foråret/sommeren] 2018 deltog i protestmarcher og opholdt sig ved en barrikade. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om asylbegrundende forhold, idet den mandlige ansøger ikke kan anses som profileret som myndighedskritisk. Ansøgerne har til de danske asylmyndigheder indleveret en liste med en række navne og adresser på, herunder med den mandlige ansøgers og dennes brors navne, men Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at myndighederne skulle have opsøgt familien og afleveret denne liste, og at den mandlige ansøger af denne grund skulle være efterstræbt, da det ikke støttes af andre oplysninger i sagen. Flygtningenævnet lægger herved særligt vægt på, at ansøgerens bopæl – trods listen indeholder navn og adresse på den mandlige ansøger – på intet tidspunkt er blevet opsøgt af hverken myndighederne eller grupper, som støtter regeringen, i de ca. 9 måneder, som den kvindelige ansøger efterfølgende opholdt sig på bopælen. Dertil kommer, at den mandlige ansøger efter sin forklaring ikke har haft kontakt med myndighederne under protestmarcherne eller ved barrikaden og aldrig er blevet truet, overfaldet, tilbageholdt eller fængslet, når han deltog i protestmarcherne eller ved barrikaden. Endvidere var protestmarcherne fredelige og uden indblanding fra hverken politiet, paramilitæret eller andre grupper. Politiet og myndighederne kom heller ikke i nærheden af den barrikade, hvor den mandlige ansøger stod, og de holdt heller ikke øje med barrikaden på afstand. Endelig fik begge ansøgere og deres søn udstedt nyt pas i [A] i [sommeren] 2018, dvs. to måneder efter familien skulle have modtaget listen, og familien udrejste legalt i [foråret] 2019. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at ansøgerne er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de nicaraguanske myndigheder. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at udsætte sagen på en nærmere vurdering af den fremlagte liste samt de nicaraguanske myndigheders anvendelse af lister. Ved vurderingen af sagen har Flygtningenævnet inddraget de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfors rapport af 11. maj 2019, ”Nicaragua: Demonstrasjioner mot myndigheterne i perioden april-juni 2018 og påfølgende reaksjoner” og Migrationsverkets rapport af 23. april 2019, ”Nicaragua – protester, repression och riskprofiler”, hvoraf fremgår bl.a., at arbitrære arrestationer og mishandlinger finder sted, også over for personer med en løs tilknytning til demonstranterne. Endvidere fremgår det af Europa-Parlamentets forslag til beslutning af 16. december 2019 (B9-0252/2029), at regeringen i Nicaragua som opfølgning på den aftale, der blev indgået i marts 2019, den 11. juni 2019 har frigivet 492 personer, der var tilbageholdt i forbindelse med protesterne i 2018, men at der fortsat sker alvorlig undertrykkelse af blandt andet politiske modstandere, herunder intimidering, chikane, tilbageholdelse og bortførelse af personer, der har deltaget i oppositionsprotester. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Nicaragua vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ni-ca/2020/3/snd
